17: Hvad ved vi allerede om mad fra havet?
Øvelseskort #17
Emner:
Bæredygtighed
Fødevarer
Refleksion
Samtale
Forhåndsviden
Varighed:
10-12 minutter
Læringsmål:
Eleverne aktiverer deres forhåndsviden om fødevarer, økosystemer og maritim dyrkning
Eleverne bliver nysgerrige på havets ressourcer og bæredygtighedsbegrebet
Eleverne øver sig i at formulere og udveksle viden gennem dialog
Baggrund
Quiz og byt er en energisk og undersøgende øvelse, der sætter gang i tankerne fra starten af et undervisningsforløb. Eleverne bevæger sig rundt mellem hinanden og stiller spørgsmål om bæredygtighed og havets fødevarer – og opdager, hvor meget de (måske) allerede ved. Øvelsen er designet til at skabe nysgerrighed og gode samtaler, og få elevernes tanker og tunger på gled.
Det skal du bruge (pr. gruppe)
- Et sæt quiz og byt-kort (arbejdsark #17) – ét kort pr. elev, med et spørgsmål på hver.
Proces
- Giv hver elev et quiz og byt-kort.
- Eleverne går rundt mellem hinanden og finder en makker.
- Den ene stiller sit spørgsmål, makkeren svarer så godt de kan.
- Byt roller, så begge får stillet og svaret på et spørgsmål.
- Når begge har svaret, bytter de kort og finder en ny makker.
- Fortsæt sådan i 6-7 minutter, så eleverne når at møde forskellige spørgsmål og klassekammerater.
Refleksionsspørgsmål (fælles opsamling)
- Hvilke spørgsmål var svære at svare på – og hvorfor?
- Hvad blev I overraskede over?
- Lærte I noget nyt af hinandens svar?
- Hvilke spørgsmål kunne I tænke jer at undersøge nærmere?