Dyrkningsanlæg

Der findes efterhånden en del erfaringer, man kan læne sig op ad, når man skal udforme sin maritime nyttehave. Grundlæggende står valget mellem tre forskellige typer af anlæg.

Hvilket anlæg, man vælger, bør afhænge af flere ting. For det første spørgsmålet om hvor mange mennesker, der skal kunne høste afgrøder fra marken. Jo flere mennesker, desto større et areal, får man brug for, og så peger pilen nok mod en havmark på åbent vand. Hvis mindre kan gøre det, og man samtidig vægter tryghed og let adgang til at kunne høste sine afgrøder, så er det oplagt at tænke i at dyrke under en platform, der kan lægges op til kysten – eksempelvis en Bølgemark. Og til sidst har vi så Havbondens Muslingesæt, der er oplagt til dem, der bare gerne vil afprøve dyrkning uden at det skal koste en bondegård eller indebære sagsbehandling, der kan trække ud i halve eller hele år.