Purpurhinde melder sig under fanerne i de maritime nyttehaver – det kan blive en game changer!

Purpurhinde, bedre kendt som nori, er måske på vej til at blive næste store danske tangsucces. For første gang er podede liner med den røde delikatesse blevet sat ud i maritime nyttehaver over hele landet, og det kan ændre spillet for både fødevareproduktion og havmiljø.

Hvad er purpurhinde?

Purpurhinde er en rødalge, der på japansk hedder nori. Det vil nok ringe en klokke hos de fleste, for det er den, vi kender fra sushi, hvor den presses til tynde ark og vikles rundt om ris og fisk. Det er også den mest spiste tangart i verden, og den dyrkes i stor stil i en lang række asiatiske lande. Men purpurhinde er ikke forbeholdt østen, for den er faktisk hjemmehørende herhjemme og ganske almindelig at støde på langs den jyske vestkyst og i Kattegat. Den gør ikke meget væsen af sig med sin rødbrune, lidt blege farve og forholdsvis lille størrelse, men den gemmer på et fantastisk kulinarisk potentiale.

Gennembrud i laboratoriet

Længe har vi drømt om at sætte den på liner og dyrke den i de maritime nyttehaver, men det er ikke så ligetil, for den har en livscyklus, der er langt mere kompleks end f.eks. sukkertang og søsalat.
Men nu sker der noget, for vores dygtige og nørdede makkere fra DTU Aqua har knoklet i laboratorierne, og Havhøst-ekspressen kunne tage turen fra Skaldyrscenteret på Mors rundt til 11 maritime nyttehaver og dele spoler med podede tangliner ud. Nyttehaverne er fordelt over hele landet og har forpligtet sig til løbende at registrere væksten, så vi kan blive klogere på, hvad der skal til for at lykkes med en lokal nori-produktion.

Et vigtigt skridt mod dansk tang på bordet

Som fødevare er purpurhinde det, vi har ventet på. Den er umamirig og nøddeagtig med en let sødme og bliver sprød, når den ristes. Og så har mange danskere allerede lært at elske den, fordi sushi er blevet allemandseje.

Vi krydser virkelig fingre for, at den vil trives ude i haverne – om ikke andet bliver vi klogere, og der er ingen tvivl om, at det her er et vigtigt skridt mod at få dansk tang ud på middagsbordene.
Vi giver selvfølgelig en opdatering, når vi nærmer os høsttid.

Arbejdet er medfinansieret arbejdet Den Europæiske Hav-, Fiskeri – og Akvakulturfond i projektet NyeTangArter.