Havhøsts fem fromme fremtidsønsker

Julen banker på efter et år, der har været fuldt af op- og nedture for havet. Det giver
heldigvis her på kanten af jul og nytår gode muligheder for fromme hav-ønsker, der samler
op på de ting, der er sket, og peger ind i det nye år (og endnu længere ud i fremtiden). Så:
Her kommer et tilbageblik på 2025 – og hvad vi lige nu ønsker os mest af alt.

Ønske nr. 1: Meget mere politisk opbakning til den regenerative dagsorden

Vi gik ind i året fulde af forhåbning. Efter flere års arbejde i den såkaldte
fiskerikommission, der havde leveret 19 anbefalinger til udviklingen af dansk fiskeri helt
tilbage i 2023, skulle de politiske forhandlinger endelig i gang! Yes – nu sker der noget! Vi
havde undervejs forsøgt at få medvind til vores idéer om regenerativ havdyrkning som
redskab til at holde hånden under både vores hav og de få tilbageværende kystfiskere.

Men da regeringens udspil landede i februar 2025, var der ikke meget forandring tilbage.
CO2-afgiften for fiskeriet var væk. Trawl-forbuddet gevaldigt svækket. Og selvom dyrkning
af lavtrofiske arter som muslinger og tang i den endelige aftale bliver anerkendt som
positivt for havmiljøet, så glimrede en positiv vision for udvikling af fiskeriet i en regenerativ
retning ved sit fravær. Vi ønsker os derfor, at politikerne på Christiansborg sætter sig
ordentligt ind i de muligheder, som regenerativ havdyrkning åbner – og skaber
rammevilkår for en transformation af vores blå fødevaresystem baseret på regenerative
principper.

Ønske nr. 2: Endeligt farvel til moratoriet (vi vil se det ske)

Det mest positive ved det politiske slutdokument var, at der bliver sat udløbsdato på det
moratorium, der siden 2019 har gjort det umuligt at få tilladelse til at dyrke muslinger og
østers herhjemme. Vi vinker forhåbentlig farvel i første halvår 2026, og det bliver en
kæmpe game changer.

Når man tænker over det, er det egentlig utroligt, at det er lykkedes af gøre regenerativ
havdyrkning til et så stort emne ude langs de danske kyster i en periode, hvor dyrkning af
toskallede bløddyr har haft så dårlige rammebetingelser. Så overvej lige hvor meget fart,
der kan komme på, når vi rent faktisk får mulighed for at ansøge om anlæg på mere end
10 meter! Vores andet juleønske er derfor, at vi får sparket moratoriet helt ud af stadion og
erstattet det med en hurtig og simpel proces for at opnå de nødvendige tilladelser for
regenerative havbønder, der vil dyrke andet end tang.

Ønske nr. 3: Samtænkning af naturgenopretning og fødevareproduktion

Under havoverfladen var der i 2025 desværre ikke meget at glæde sig over. Det blev et af
de værste år for iltsvind i nyere tid. Gydebestanden for makrel i Nordatlanten blev af det
Internationale Havforskningsråd ICES vurderet til at være kritisk lav. Og muligheden for et
målrettet fiskeri efter østersøtorsk blev helt fjernet, fordi bestanden er i ”kritisk biologisk
tilstand”. Stenbider, Limfjordsøsters – listen med arter, vi før havde masser af, men som nu
må betragtes som historiske kuriositeter, vokser.

Men vi må også glæde os over, at der rent faktisk sker tiltag til at rette skuden op.
Havnaturfonden uddeler millioner! Og et projekt, vi især glæder os over, er Sejerø
Seascape, der hen over de næste 5 år skal løfte Sejerøbugten i Nordvestsjælland ud af
dens elendighed. Målet er gennem målrettet naturgenopretning at genskabe vilkårene for,
at torsken igen kan gyde i området. En af de bundtyper, der skal genetableres, er
muslingebanker – og vupti; der er heldigvis en kystfisker i bugten, der er gået i gang med
at dyrke afgrøder, og som kan forsyne havbunden med muslinger. På den måde kan
fødevareproduktion og naturgenopretning gå hånd i hånd, hvis man tænker sig om. Det vil
vi gerne have meget mere af.

Ønske nr. 4: Endnu flere lokale dyrkningsfællesskaber langs vores kyster

At der er tilløb til en mere helhedsorienteret tilgang til, hvordan vi skal beskytte og
genopbygge vores have, er meget positivt. Vi har i den grad brug for fysisk forandring i det
marine miljø, men vi har også brug for at få mennesker med på rejsen. For vi er nødt til at
ændre adfærd, hvis vi skal nå i mål med en mere omsorgsfuld omgang med vores
økosystemer. Der findes nok ikke mere velegnede fora til dette formål end de mere end 40
lokale maritime nyttehave-foreninger, der her ved udgangen af 2025 er skudt op. Det er
steder, hvor mennesker mødes, dyrker, høster og spiser sammen – uden at skulle forholde
sig til den industrielle produktionslogik.

Vi ønsker os (måske mere end noget andet), at den forrygende udvikling, som folkedrevne
maritime nyttehaver har gennemgået i de sidste 10 år, vil fortsætte hele vejen op til
stjernerne. Der er fortsat kæmpe interesse – og plads til mange flere lokale
dyrkningsfællesskaber, der kan skabe lokal handling og sammenhængskraft omkring den
grønne omstilling. Et absolut ikke urealistisk ønske er, at vi inden udgangen af næste år
når op på 50 maritime nyttehaver i Danmark. Hver eneste have er et udstillingsvindue for
regenerativ havdyrkning og et sted, hvor ikke mindst børn og unge kan komme ned og
opleve fremtiden.

Ønske nr. 5: En ny generation af kokke med de regenerative principper under huden

Vores sidste ønske skal handle om de mennesker, der mere end nogen andre er med til at
forme vores fælles madkultur, nemlig dem, der til daglig opfinder, udformer og serverer
vores måltider: De madprofessionelle på landets restauranter, cafeer og storkøkkener.
Hvis vi skal lykkes med at skabe langsigtet forandring i efterspørgslen på råvarer, så kan vi
ikke komme i mål uden dem. Nye retter med regenerativt frembragte ingredienser. Fokus
på sæsonvarer og indkøb fra lokale producenter i stedet for importerede varer. Det er en
forandringsdagsorden, som vi deler med mange andre, og som vi allerede rykker på
gennem samarbejde med erhvervsskoler i København og Kolding.

Med disse fem fremtidsønsker lukker vi et år, der har været en solid gang blandede bolsjer
for havet. Men som for Havhøst har betydet masser af medvind, udvikling og nye venner.

Vi er afhængige af din støtte for at kunne fortsætte arbejdet mod en regenerativ fremtid. Klik her for at støtte havet.