Tang som stabilisator
Denne øvelse giver forståelse for tangen som en funktionel ingrediens mere end en smagsgiver. Der
udvindes tre forskellige stabiliserende ingredienser fra tang; carrageenan, agar-agar og alginat – alle
tre forekommer i en lang række hverdagsprodukter hvor de ikke bidrager med smag, men med
tekstur.
Danmark har faktisk været en af verdens førende producenter af hydrokolloider (gelerings-,
stabiliserings- og fortykningsmidler) udvundet af primært gaffeltang; en rødalge, der er meget af
særligt i Kattegat. I dag importeres tang til ingrediensudving primært fra Afrika og Asien, men man
kan sagtens selv få glæde af tangens indholdsstoffer i køkkenet.
Øvelsen består af to dele. I del et undersøger eleverne detailvarer i et supermarked for at finde
eksempler på brug af algebaserede stabilisator. Denne del kan eventuelt lægges en anden dag eller
som hjemmearbejde. Del to foregår i køkkenerne, hvor eleverne arbejder med at udnytte
carragenanindholdet i blomkålstang til at sætte en panna cotta.
Kompetencemål
Eleverne lærer at:
- Forstå forskellen mellem tang som smagsgiver og tang som funktionel ingrediens
- Genkende tangbaserede tilsætningsstoffer i hverdagsprodukter
- Kende forskel på forskellige stabiliseringsagenter og deres anvendelse
- At bruge blomkålstang som stabiliserende ingrediens
Inden undervisningen
- Print oversigt og skema fra ressourcelisten
- Hvis ikke det er muligt at sende eleverne ud i et supermarked for at finde produkter med tang, kan de eventuelt indkøbes på forhånd som udgangspunkt for en samtale. Her er eksempler på almindelige produkter der indeholder tang:
- Tandpasta fra Zendium
- Laktosefri flødeost
- Laktosefri madlavningsfløde
- Kakaomælk fra Mathilde
- Is fra Ben & Jerrys
- Håndcreme fra Nivea
Se selv forskellen:
En sjov og visuel måde at se forskellen på om et produkt stabiliseres eller ej, er at indkøbe en
Mathilde Kakaomælk og en Cocio Kakaomælk og hælde indholdet fra hver af dem op i et glas.
Hurtigt vil man se at en Cocio skiller og en Mathilde Kakaomælk ikke gør – sidstnævnte indeholder
nemlig carrageenan udvundet af rødalger. Brug eksemplet som udgangspunkt for en samtale om
sammenhængen mellem smag, udseende og oplevelse.
Del 1
- Introducer eleverne til emnet og præsenter oversigten over stabiliserende algeprodukter.
- Inddel dem i grupper og bed dem besøge det nærmeste supermarked og nærstudere ingredienslister. Opgaven er at finde tre produkter der indeholder tangbaserede stabilisatorer og tage billeder af dem eller skrive dem ind i resultatskemaet
- Saml op på øvelsen i plenum med udgangspunkt i refleksionsspørgsmålene
Del 2
- Gå i køkkenerne og understøt grupperne i at følge opskriften på panna cotta sat med blomkålstang
- Desserterne skal som regel hvile på køl i minimum 4 timer inden de er sat
- Smag og reflekter i plenum
Refleksion
- Hvad var fællesnævneren for de ting I fandt i supermarkedet, der indeholdt tang?
- Hvilke fordele kan der være ved at bruge tangbaserede stabiliseringsagenter i forhold til f.eks. gelatine?
- Er der smag af tang til stede i nogle af de produkter I fandt i supermarkedet?
- Er der smag af tang til stede i jeres panna cotta?
- Hvis ja, hvordan fungerer det i sammenhæng med de øvrige smage?
- Hvordan kunne man ellers tilsmage en dessert med tang?
Ressourcer