Mikroplast og muslinger
Har du gået på stranden eller i den danske natur, så er du med stor sandsynlighed stødt på plastaffald, som begynder at fylde mere og mere på landjorden og desværre også i havene. Vi finder plastaffald fra toppen af de højeste bjerge til bunden af de dybeste og mest isolerede dybder i verdenshavene. Faktisk er det endnu ikke lykkedes os at finde et sted på kloden, hvor der ikke findes plastaffald. Denne dystre opdagelse gælder også for de dyr, der lever i havet, hvor vi stort set finder plast indtaget af dyrene i alle led af fødekæden.
Vi ved, at plast kan have en direkte skadelig effekt. Plastik kan give dyrene en falsk mæthedsfornemmelse, der kan sænke deres konkurrenceevne og generelle fitness og lede til dårligere reproduktion og reduceret lagring af fedt, hvilket i sidste ende kan føre til død. Mange dyr fortsætter dog med at leve med plast i deres system, og kigger man i mavesækken vil man formentligt finde små stykker eller fibre af plast kaldet mikroplast (<5 mm). Fra laboratorieforsøg ved vi, at høje koncentrationer af mikroplast har en skadelig effekt på de fleste dyr, og at mikroplast kan binde miljøgifte, som kan overføres til dyrene efter indtagelse. Men koncentrationen af mikroplast i disse laboratorieforsøg overstiger markant de koncentrationer, vi ser i havet, og repræsenterer derfor ikke den reelle påvirkning, som mikroplast har på havmiljøet. Plastproblematikken kompliceres yderligere ved, at plast er en samlet betegnelse for mere 1.000 forskellige typer af plast med hver deres unikke egenskaber.
Men hvordan står det til med mikroplast i vores dejlige blåmuslinger? Sune Agersnap (undertegnede) og Jakob Strand fra Aarhus Universitet lavede i 2013 en undersøgelse af blandt andet mikroplast i blåmuslinger. Her viste resultaterne, at blåmuslingerne ved Svanemøllen og Kalveboderne i gennemsnit havde henholdsvis 2,5 og 1,2 stykker mikroplastik i sig. Mængden af plast fundet i dette studie ligger på samme niveau som andre forskningsresultater. Det viser sig, at en del af det mikroplast, som bliver suget ind i blåmuslingerne, kan nå at blive udskilt som en slags pseudofæces, før det bliver ført ind i maven. Men da der konstant er en stor mængde mikroplast i havene, er det en kontinuerlig opgave for muslingen at udskille mikroplast, og der vil derfor hele tiden være mikroplast i blåmuslingerne. Det har vist sig, at et højt niveau af mikroplast kan sænke blåmuslingers filterationsrate. Vi ved dog ikke, hvordan almindelige ikke-nedbrydelige partikler (fx. sandpartikler) i havet påvirker blåmuslingernes filterationsrate sammenholdt med mikroplast.
Et irsk forskningsprojekt har kigget på hvor stort et antal mikroplastpartikler, en person bliver udsat for, hvis han/hun ofte spiser blåmuslinger: 4.620 partikler mikroplast pr. år. Et lavt indtag af blåmuslinger betyder, at samme personen ville indtage 123 partikler mikroplast pr. år. Det er jo i sig selv foruroligende, at vi indtager et relativt stort antal mikroplastpartikler ved at spise blåmuslinger. Dog er der ingen grund til bekymring, da samme forskningsprojekt konstaterede, at den mængde mikroplast, som vi risikerer at indtage gennem vores mad via støv, er mange gange højere end ved at spise blåmuslinger. Faktisk op til 14 gange højere pr. person pr. år. Der er mikroplastik overalt omkring os, så spis din bæredygtige og sunde blåmusling med glæde.
Af: Sune Agersnap
Artiklerne giver udtryk for den pågældende skribents egne holdninger, og repræsenterer ikke nødvendigvis Havhøsts syn på verden.