Muslingefritters med tang-tarsauce

havhoest_maritime-nyttehaver_opskrift_muslingefritters

En absolut muslingefavorit for børn i alle aldre. Den perfekte fingermad eller som en del af et frokostbord med rugbrød til eller med nye kartofler til aftensmaden.

Til 5-10 fritters, afhængig af størrelse
1 kg muslinger
2 æg
2 spsk hvedemel
2 spsk havregryn
½ tsk bagepulver
1 tsk salt
Sort peber
Skal fra 1 citron
4 forårsløg – finthakket
1 bundt dild – finthakket
Smør til stegning

Til tang-tarsauce
3 spsk god mayonaise
3 spsk creme fraice
1 spsk tørret, pulveriseret søl 1 spsk kapers
4-5 cornichoner, finthakket
1 lille skalotteløg, finthakket
Salt, peber og citron til tilsmagning

Start med at rense og sortere blåmuslingerne. Fyld en gryde med et par centimeter vand og bring det i kog, inden alle blåmuslingerne hældes i gryden. Ryst gryden en gang i mellem indtil alle muslingerne lige akkurat har åbnet sig. Pil herefter alle muslingerne ud af deres skaller og hak dem fint og kom dem i en skål. Bland muslingerne med de øvrige ingredienser og lad dem hvile imens du laver tang-tarsaucen.

Kapers, cornichoner og skalotteløg hakkes i små, fine tern og blandes med de øvrige ingredienser til en sauce. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Smelt smør på en pande og steg muslingedejen i frikadellestørrelser. Vent med at vende dem, til de har fået en gylden skorpe. Server med citronbåde, tang-tarsaucen og godt rugbrød eller kogte kartofler.

Hent opskrift som Word-fil

Hent opskrift som PDF