01: Fødevareproduktion på en blå planet
Øvelseskort #1
Emner:
Fødevarekrise
Landbrug
Arealforbrug
Klimakrise
Biodiversitetskrise
Produktionsforhold
Bæredygtighed
Varighed:
15 minutter
Læringsmål:
Eleverne ved hvor stort et areal på planeten, der bruges til fødevareproduktion.
Eleverne kan diskutere konsekvenserne af store landbrugsarealer.
Eleverne ved hvor stort et areal på planeten, der er dækket af hav.
Eleverne forstår, at areal er en faktor i vores fødevarekrise.
Baggrund
Verden står i en fødevarekrise. Det er et resultat af den måde vi producerer fødevarer på, som ikke hænger sammen med at brødføde verdens stigende befolkningstal. Det er der mange grunde til. Én af dem handler om landbrugsareal.
Landareal er en begrænset ressource. Det betyder, at der ikke kommer mere land, end der allerede er nu. Faktisk kommer der mindre land, fordi verdenshavene, som et resultat af klimaforandringerne, stiger og oversvømmer store områder. Samtidig kommer der flere og flere mennesker. Vi nærmer os 9 milliarder mennesker på jordkloden, som alle sammen skal deles om ressourcerne, herunder også om maden. Og det er her, at areal bliver en begrænset – og meget værdifuld – ressource.
Det skal du bruge (pr. elev eller gruppe)
- Æble
- Kniv
- Skærebræt
Proces
Giv eleverne et æble hver og instruér dem som følger: Æblet repræsenterer planeten Jorden. Når vi taler om fødevarekrisen, så handler det blandt andet om mængden af jord, hvorpå vi kan dyrke fødevarer til den voksende befolkning.
- Skær æblet over i fire lige store både og læg tre af dem til side. De repræsenterer den del af jordens overflade, der er dækket af hav (ca. 71%). Du har nu en enkelt æblebåd tilbage.
- Skær herefter en tredjedel af den resterende æblebåd fra og læg det til side. Her er nemlig kun ørken, is, klipper eller andet goldt landskab, som ikke kan dyrkes. Du står nu med et ret lille stykke æble i hånden.
- Del det lille stykke æble på midten og læg det ene stykke væk. Dette er skov og krat, søer, floder og byer. Her kan vi heller ikke lave landbrug.
- Bed nu eleverne om at skære skrællen af det sidste lille stykke æble og lægge resten af æblestykket væk, så de kun har det lille stykke skræl tilbage. Det er nemlig det areal, vi reelt har til rådighed til at dyrke på land. Vi dyrker jo kun på det allerøverste lag jord – eller allerhøjst 50-70 cm. ned i jorden.
- Til sidst kan eleverne evt. fjerne tre fjerdedele af det lille stykke skræl, for dette areal bruges til at dyrke foder til dyr. Så i sidste ende forsyner dette areal os kun med 20% af vores samlede kalorieindtag.
Øvelsen illustrerer, hvorfor det giver mening at kigge mod havet, når vi skal udvikle fremtidens måder at producere fødevarer på – her er nemlig god plads.
Refleksionsspørgsmål
- Hvilke andre årsager end areal kan der være til, at vi har svært ved at mætte alle munde på jorden?
- Hvad kan udfordringerne være ved at flytte fødevareproduktionen ud i havet? Er det f.eks. alle steder i havet man har mulighed for at dyrke?
- Har vi mennesker gjort os erfaringer ved fødevareproduktion på land, som vi kan tage med os, når vi skal overveje dyrkning i havet? Gode såvel som dårlige.
Kilde: https://ourworldindata.org/land-use