Tangvafler med tangpesto

unnamed

Findes der noget bedre end nybagte vafler? Her er vores version af salte vafler, tilsat tørret tang, som giver dem en forrygende smag af umami og hav. Spis dem med vores søsalat-pesto, og oplev den velkendte vaffel på en helt ny måde.

Det skal du bruge til ca 5 vafler:
2 dl mel
1 tsk bagepulver
3 spsk tangmix
2 æg
1,5 dl mælk
2 spsk olivenolie eller smeltet smør
1/2 tsk salt
Olie eller smør til stegning

Til pestoen:
En håndfuld tørret søsalat
1 lille håndfuld frisk spinat
1 dl olivenolie
20 g parmesan eller anden fast ost
1 fed hvidløg
20 g ristede hasselnødder
Saft og skal fra 1/2 citron
1/2 tsk honning

Læg søsalaten til opblødning i koldt vand.

Gå så til vaffeldejen. Bland først de tørre ingredienser til vaffeldejen sammen i en skål. Tilsæt så æg, og pisk det godt sammen. Herefter tilsættes mælk, vand og olivenolie og dejen piskes til der ikke er klumper i. Inden vaflerne bages pensles begge sider af vaffeljernet med olie. Når vaflerne er brune og bagte, så læg dem på en rist.


Klem nu den opblødte søsalat fri for vand og blend så alle ingredienser til
pestoen i en minihakker og smag til med salt og citronsaften. Det gør ikke
noget, hvis nødderne stadig knaser lidt.

Hent opskrift som Word-fil

Hent opskrift som PDF