Biohytter og biodiversitet

Hvor skal livet i vores havne søge hen, når der ikke er andet end betonflader og dybe havnebassiner tilbage? I denne artikel fortæller Havhøsts praktikant fra biologi på AU Emil Kobberup om sammenhængen mellem regenerativ dyrkning i havet og habitatskabelse.

Under etablering af huse, forsyningsselskaber, transport og kommercielle installationer er mange kystnære habitater blevet transformeret. Sådanne konstruktioner har erstattet mange naturlige habitater i store områder. De urbaniserede områder vil typisk understøtte tilstedeværelsen af langt færre arter, og de få tilstedeværende arter vil ofte være homogeniserede. Under arbejde med opførelse og vedligehold af antropogene urbane kystnære områder, såsom havne, vil der ofte mangle omtanke for det omgivende miljø og de mulige konsekvenser, som konstruktionsprojekter kan have for dyre- og planteliv. Derfor medfører kunstigt opførte kystlinjer betydelige tab af biodiversitet. 

Antropogene landskabsforandringer og modifikationer, som leder til habitatfragmentering, er en af hovedårsagerne til det globale tab af arter, som forekommer i dag. Det gør sig i høj grad også gældende i vores have. Heldigvis er der mulighed for, at vi kan vende den kedelige udvikling, som driver livet ud af vores havne, ved at øge kompleksiteten af de kystnære havneområder. 

Brug af habitatdannelse i økologisk restaurering 

Der er mulighed for at konstruere habitater, som kan være med til at promovere restaurering af fiskebestande i havneområder. Dermed kan vi bidrage til at skabe yngleområder for flere fisk og øge mængden af juvenile fiskebestande. 

I Havhøst arbejder vi med dyrkningsplatforme med blåsmuslinger (Mytilus edulis) og andre muslinger, herunder europæisk østers (Ostrea edulis), og et restprodukt fra denne dyrkning er en mængde muslingeskaller. Netop skallerne fra muslinger er ofte blevet brugt til habitatskabelse i urbane antropogene områder. Her kan de udgøre refugier for juvenile fisk og andre dyr. Ved Havhøsts dyrkningsplatform på Kalvebod Bølge i København er en biohytte med skaller fra stillehavsøsters allerede udsat med henblik på netop at øge kompleksiteten i havnen og skabe et levested for dyr og planter. Selve konstruktionen består af tre stålkasser lavet af et jerngitter, med mellemrum store nok til, at middelstørrelses fisk kan komme igennem, som det kan ses på billedet til denne artikel. 

Opførelsen og udsætning af denne undervandshytte kan være med til at forøge biodiversiteten i Københavns havn og giver muslingeskallerne et velegnet formål, når deres oprindelige ejermænd ikke længere har brug for dem som skjold. De indgår i en fortælling om cirkularitet og genbrug af restprodukter fra en alternativ bæredygtig fødevareproduktion og bidrager til en større forståelse for, hvad der findes af liv i Københavns havn. Dermed kan restproduktet fra dyrkning af muslinger i havet medvirke til en øget biodiversitet i havnen. 

Emil Kobberup
Praktikant i Havhøst