Chips af blæretang

Weside banner

Chips af tang er både lette at lave, smager fantastisk og er et rigtig godt alternativ, når lysten til noget lækkert melder sig.

Til 4 personer
Arbejdstid 30 min.

4 håndfulde frisk blæretang
1-2 spsk neutral olie
1 tsk sesamolie
2 spsk sesamfrø

1. Sørg for at det kun er de friske og sprøde spidser af blæretangen der bruges. De seje stængler klippes fra.

2. Skyl tangen fri for sand i en balje med koldt vand og lidt salt og læg det herefter på en viskestykke til at dryppe af.

3. Læg tangen i en skål og vend det med olierne og sesamfrø og fordel det herefter på en bageplade med bagepapir.

4. Sæt det i ovnen på 170 grader i ca. 20 minutter – hold øje med det, det skal være helt sprødt men ikke brændt.