Danmarks havmiljø er alvorligt kemisk forurenet – men hvad betyder det for landets maritime nyttehaver?
Baggrund
Tænketanken Hav udkom i juni måned 2025 med en analyse, der konkluderer, at det danske hav er langt mere forurenet med miljøfremmede stoffer, end vi tidligere har haft grund til antage. Sagen har fået meget opmærksomhed i medierne – ikke mindst på DR’s platforme. Havhøst vil med denne opsamling forsøge at give et overblik over den viden, der er kommet frem – med fokus på hvad det konkret betyder for de foreninger rundt i landet, der dyrker, høster og spiser muslinger og tang fra de danske have.
Kort sammenfatning
Efter grundig konsultation af de eksperter, vi normalt rådfører os med, er det Havhøsts opfattelse, at den kemiske forurening af havet ikke er noget, der nu og her bør give anledning til ændrede vaner ift. indtag af afgrøder fra de maritime nyttehaver. Rent miljømæssigt er det dybt begrædeligt, at havets dyr og planter udsættes for kemisk påvirkning, der kan påvirke deres reproduktion, immunsystem og dødelighed. Men der er ikke noget, der tyder på, at de koncentrationer, der er tale om, vil kunne påvirke mennesker, der har et nogenlunde balanceret indtag af skaldyr eller tang.
Havs analyse
Tænketanken Havs analyse ser nærmere på udbredelsen af 31 navngivne kemiske stoffer, der indgår i de danske miljømyndigheders monitorering af det danske hav. Baseret på målinger i bundsedimentet og af planter, fisk og skaldyr er det Miljøstyrelsens vurdering, at 98% af de danske havområder er i ”ikke-god” kemisk tilstand. Der er både tale om, at stofferne er udbredt flere forskellige steder – og at de er til stede i meget større mængder end gældende grænseværdier tillader. Hav konkluderer, at der er brug for en langt mere håndfast regulering af de mængder af uønsket kemi, der tilflyder havet fra rensningsanlæg, industri og landbrug. Det er vi fra Havhøsts side fuldkommen enige i.
Debatten på DR
DR lancerede samtidig med Havs analyse deres eget take på sagen. Det er de samme tal, der ligger til grund, men hvor Tænketanken Hav nøjes med at pege på, at niveauerne for den kemiske forurening er alt for høje, så interesserer DR sig for, hvorfor man ikke fra miljømyndighedernes side har skredet ind og gjort noget ved det langt tidligere. For mange af de 31 stoffer har man desværre undladt at gøre ”miljøkvalitetskriterierne” til juridisk bindende ”grænseværdier”. Det er der sikkert mange grunde til – ikke mindst, at det ville forpligte myndighederne til at gøre noget ved problemet. Og det er en dyr manøvre at tage hul på – ikke mindst i en tid med mange udgifter til krudt og kugler.
Hvad betyder det for mig som spisende menneske?
Analysen fra Tænketanken Hav handler alene om havmiljøet og om hvor godt de dyr og planter, der vokser og lever i havet, har det. Ikke om de mennesker, der en gang imellem spiser fisk eller muslinger. Det er Fødevarestyrelsens område, og man har ikke fra Fødevarestyrelsens side valgt at skærpe retningslinjerne for godkendelse af toskallede bløddyr til konsum. I hvert fald ikke endnu. Havhøst holder selvfølgelig grundigt øje med, om der kommer en ændret praksis og skriver ud til alle medlemmer når og hvis det sker.
Det er desuden værd at slå fast, at mange af de kemiske stoffer, der fremgår af Havs analyse, ikke er vandopløselige. Det vil sige, at de lægger sig på bunden og derfra arbejder sig op gennem fødekæden. De muslinger, der lever nede på bunden, får dermed en væsentligt højere eksponering for de uønskede stoffer end muslinger, der lever deres liv oppe i de frie vandmasser i en maritim nyttehave. Bundlevende muslinger lever desuden meget længere (op til 15 år) end dyrkede muslinger, der høstes efter 16-18 måneder. Der sker derfor en langt større ophobning af kemi i muslingerne på bunden. Så om noget er det endnu et argument for at stoppe med at skrabe muslinger og i stedet dyrke dem oppe i vandsøjlen.
Hvad gør Havhøst ved det?
Havhøst har i en årrække haft stor lyst til at kunne tilbyde alle vores medlemmer at få testet deres afgrøder, så vi er sikre på, at fødevaresikkerheden er i top. Men en såkaldt ”åbningsprøve”, der tages på ugebasis af kommercielle muslingeproducenter, er dyr. I dag tester man i en åbningsprøve for indhold af algegifte og bakterier – men slet ingen kemi. Der synes vi godt, at ambitionsniveauet må være højere.
Prøve-setup målrettet foreninger på vej
Derfor er vi i sammen med virksomheden SGS Analytics i gang med at udvikle et test-setup målrettet maritime nyttehaver, hvor vi også vil medtage de vigtigste kemiske komponenter – fx PFAS og TBT. Men vi kommer også til at se meget nærmere på den liste med 31 stoffer, som Tænketanken Hav har offentliggjort for at finde den rette balance mellem pris og detaljeringsgrad. Det fortæller vi meget mere om i vores nyhedsbrev til foreningerne, så snart prøven er på plads.
Medfinansiering af tests
Vi er desuden så heldige, at Nordea-fonden har valgt at støtte et projekt hen over de næste 3 år, hvor Havhøst blandt andet sætter fokus på havmiljø. I forbindelse med dette projekt er der budgetteret med midler til at medfinansiere prøveudtagning i de haver, der gerne vil have det. Vi vender tilbage med mere information om mulighederne så snart vi har fået planlagt projektet ordentligt.
Uanset hvad ruller emnet videre. Havhøst følger med i udviklingen og sørger for at holde landets maritime nyttehaver underrettet. Det bedste, du kan gøre, er at sikre dig, at du er tilmeldt vores forenings-nyhedsbrev, så du får updates direkte i din indbakke.
Vigtige links: