Fødevaresikkerhed

Tang, muslinger og østers er ikke renere end det vand, de vokser i. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på den lokale vandkvalitet. Ligeledes er det vigtigt at være bevidst om, hvordan råvarerne opbevares og tilberedes, så man minimerer risikoen for at blive syg.

Nogle forureningskilder er flygtige, mens andre er permanente. Det er især de permanente forureningskilder, man bør forholde sig til, inden man vælger placering af den maritime nyttehave. Læs mere om miljøundersøgelser her.

Tang og toskallede bløddyr (muslinger og østers) er to meget forskellige organismer, og derfor gælder der også forskellige forholdsregler, når man taler om fødevaresikkerhed. Læs mere om det her: