Indkaldelse til årsmøde 2021
Onsdag 22. juni kl. 16.30 til 18.00 afholder den selvejende institution Havhøst årsmøde – med mulighed for at tilmelde sig fælles madlavnings-workshop og spisning bagefter. Vi glæder os til at se en masse af jer (igen eller for første gang) og tager naturligvis alle forholdsregler, så vi lever op til myndighedernes gældende retningslinjer for så vidt angår covid-19.
Sidste år var det digitalt, men i år vender vi tilbage til tidligere tiders hæderkronede fysiske format. Årsmødet afholdes tirsdag 22. juni kl. 16.30-18.00 på denne adresse:
Den selvejende institution Havhøst
c/o CPH Food Space
Slagtehusgade 11, 1. sal
1715 København V
Der er indgang til 1. salen på siden af huset.
Dagsorden
Dagsordenen for årsmødet ser sådan ud:
- Valg af dirigent og referent
- Ledelsens beretning
- Gennemgang af Havhøsts regnskab og økonomiske forhold jvf. årsrapport 2020
- Spørgsmål til og afstemning om de af bestyrelsen udarbejdede vedtægtsændringer
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Eventuelt
Udkast til vedtægtsændringer er på vej og lægges her på siden senest 8. juni.
Fælles madlavnings-workshop og spisning
Efter årsmødet er der fra 18.00 til 20.30 mulighed for at deltage i fælles madlavnings-workshop og spisning i Staldkøkkenet, som ligger lige ved siden af CPH Food Space. Det koster 120 kr. at deltage i denne del af arrangementet, og der er begrænset antal pladser. Drikkevarer kan man enten medbringe selv eller købe på dagen via Mobile Pay (vi har både vin, øl og most, man vil kunne købe for en skilling eller to).
Tilmelding
Skriv senest 8. juni til Frederikke Arp, hvis du vil deltage i årsmødet og/eller fælles madlavnings-workshop – og hvilke dele af arrangementet, du ønsker at deltage i, så vi kan planlægge logistik og indkøb. Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at skrive til Frederikke.
Valg til bestyrelsen
Ifølge de gældende vedtægter skal vores bestyrelse bestå af mellem fem og syv personer, og vi er forpligtet til at sikre, at følgende kompetencer er til stede i bestyrelsen: Bred indsigt i maritime forhold, forvaltning, miljø, jura, økonomi og erhvervsdrift.
Ingrid Hartelius Dall og Jens Heding blev i 2020 valgt til bestyrelsen for en periode på to år og er derfor ikke på valg. Yderligere et af bestyrelsesmedlemmerne udpeges af Havhøsts foreningsmedlemmer. Som følge heraf skal der på årsmødet vælges mellem to og fire personer til bestyrelsen. Halvdelen af disse skal vælges af støttemedlemmerne, mens den anden halvdel udpeges af bestyrelsen (ved ulige antal er det ifølge vores vedtægter den siddende bestyrelse, der udpeger det sidste medlem).
Årsmødet har altså mulighed for at udpege op til to medlemmer til bestyrelsen i Havhøst.
I 2021 afgår følgende medlemmer af den siddende bestyrelse:
Alle fire har meddelt, at de ønsker at opnå genvalg/-udpegning.
Overvejer du selv at stille op til bestyrelsen, så ræk gerne ud til vores bestyrelsesforperson Kirstine Rask Lauridsen, der kan fortælle mere om bestyrelsesarbejdet og hvad det indebærer.