Jesus’ muslinger i tomatsauce
En skøn og rustik klassiker – faktisk en ægte guderet – hvor de dampede muslinger bages færdige i en smagfuld tomatog løgsauce. Opskriften kommer fra Jesus Molina, der bringer sine spanske rødder med sig ind som medlem af Bælthaven.
Ingredienser
3 kg friske blåmuslinger
½ dl olivenolie
3 store løg
2 dåser hakkede tomater
3 laurbærblade
1 tsk. salt
Fremgangsmåde
Klargør og damp muslingerne i en stor gryde under låg som beskrevet i hæftets indledende afsnit. Tag gryden af varmen.
Fjern den ene halvdel af skallen fra hver musling, og lad muslingekødet ligge tilbage i den anden halvdel.
Halvér løgene og snit dem i tynde skiver. Varm olivenolien op i en gryde, og blancher løgene, til de er klare (de må ikke tage farve eller blive brune). Tilsæt hakkede tomater, laurbærblade og salt. Lad sauce simre ved lav varme, indtil den er tyknet og jævnet lidt.
Læg muslingerne i et ildfast fad (evt. i flere lag), og hæld den varme tomatsauce ud over dem.
Sæt fadet i en forvarmet ovn ved 200 °C, og bag retten i 30 minutter.
Servér lunt direkte fra fadet med frisk brød til.