Marc Malmbak Stounberg
Advokat og medstifter af Kontra Advokater
Jeg er advokat og medstifter af Kontra Advokater, hvor jeg blandt andet beskæftiger mig med sager om beskyttelse af natur og klima, ligesom jeg hjælper en række grønne NGO´er med juridisk rådgivning.
Privat bor jeg på et husmandssted i Odsherred ud til Isefjord sammen med min kone og vores to børn. Her bliver en del af fritiden brugt på fjorden med sejlads, fisketure og badning, men fjorden har det ikke godt.
Alt for længe har vi som samfund ignoreret de store negative konsekvenser, som det industrialiserede samfund har på natur og klima. Det kan ses næsten alle steder i naturen, men det er særligt tydelig i vores fjorde.
Jeg tror på, at det er nødvendigt at omlægge vores fødevareproduktion, som den i langt højere grad tager hensyn til de omkringliggende økosystemer. Det er ikke nogen nem opgave, men Havhøst arbejder med at levere konkrete løsninger, og det vil jeg gerne bidrage til som bestyrelsesmedlem.