Melin Vin

melin_top

Melin Vin importerer usminkede vine fra mindre producenter fra Frankrig, Tyskland, Spanien & Italien. Melin Vin har et tæt samarbejde med producenterne – skønne mennesker, der deler glæden for god vin, mad og selskab. C’est la vie!

Disse producenter formår at opbringe de skønneste vine på naturens præmisser, og med et årligt skud i bøssen. Deres vine tager os på smagsdrevne mentale rejser i tid og sted. Melin Vin leverer disse dråber til nogle af landets bedste restauranter, vinbarer og butikker, og gør det helst på cykel – mest fordi, de ikke kan lade være.

Med Havhøst deler vi også en masse af de samme værdier som med vores vinbønder. Her fascineres vi af naturens hav-kræfter og den menneskelige indsats, der lægges i projektet over hele landet. Et projekt, vi helt klart gerne vil støtte. 

Christopher Melin, Melin Vin

Besøg Melin Vins hjemmeside

Erhvervssponsor med Havhøst

En Havhøst erhvervssponsor er en virksomhed, der støtter økonomisk op om Havhøst for at bidrage til at dæmme op for den klima-, fødevare- og biodiversitetskrise, verden står i lige nu. Samtidig med, at de lokale blå fællesskaber blomstrer.

Læs mere om sponsorskab med Havhøst