Ny analyse: Den kemiske forurening i havet sætter sig ikke i havhave-muslinger

En omfattende undersøgelse af 18 danske maritime nyttehaver frikender de dyrkede muslinger for mistanker om kemisk forurening. Resultaterne står i skarp kontrast til den generelle tilstand i de danske farvande og understreger, at lokal, regenerativ fødevareproduktion er et af svarene på tidens store spørgsmål: Hvor skal vores mad komme fra i fremtiden?

I løbet af 2025 og 2026 har Havhøst med støtte fra Nordea-fonden gennemført et landsdækkende testprogram. Formålet har været at undersøge, hvordan den kemiske forurening i havmiljøet påvirker fødevaresikkerheden ved de muslinger, der bliver høstet og spist i de lokale maritime nyttehaver.

Et havmiljø under pres

Behovet for dokumentation er blevet aktuelt i takt med, at den offentlige debat om vores havmiljø vokser. Tænketanken Hav udgav i sommeren 2025 en rapport om kemisk forurening, der tegner et dystert billede af de danske vandområder.

I rapporten lyder en af hovedkonklusionerne:

“Miljøfarlige stoffer findes i koncentrationer over miljøkvalitetskrav i næsten alle danske vandområder… Det kemiske pres på havmiljøet udgør en trussel mod biodiversiteten og potentielt mod menneskers sundhed.”

Det siger sig selv, at en afsløring af den kaliber giver anledning til usikkerhed og bekymring ude i de maritime nyttehaver, hvor hjemmedyrkede muslinger jævnligt er på menuen. Derfor udviklede Havhøst dette systematiske testprogram til de maritime nyttehaver.

Markant under grænseværdierne

Resultaterne taler deres eget tydelige sprog: Selvom økosystemerne i de danske farvande er udfordret, så formår muslingerne i havhaverne at holde sig bemærkelsesværdigt rene og langt under de officielle grænseværdier for uønsket kemi i fødevarer.

Grafen ovenfor viser de gennemsnitlige resultater for de steder, der er foretaget målinger, sammenholdt med grænseværdierne for det enkelte stof. 

For langt de fleste stoffer udgør det gennemsnitlige resultat max 10% af grænseværdierne. Og alle stoffer ligger under 20% af grænseværdierne. Der er altså masser af frirum op til niveauer, der bør vække bekymring i forhold til fødevaresikkerhed. 

Selv hvis vi kigger på de steder, hvor der er målt de højeste koncentrationer af uønsket kemi i muslingerne, er vi stadig langt fra grænseværdierne. Et enkelt sted er der målt Benzo(b)fluoranthen på 44% af grænseværdien og et andet sted bly på 40% af grænseværdien. Så der er naturligvis lokale variationer, men ingen alarmerende høje forekomster – heller ikke der, hvor det står værst til. 

Ude i landet hos de lokale havhaver, har resultaterne været ventet med spænding. Og det siger sig selv, at konklusionerne vækker begejstring.

Fra Skovshoved Havhave, en af deltagerne i testprogrammet, lyder det:

Det er en kæmpe lettelse, at testresultaterne er så gode. Nu kan vi med god samvittighed og med overbevisende data i baghånden, dele muslinger fra vores anlæg ud til vores medlemmer og videreformidle, at vores muslinger er sunde og bæredygtige madvarer til både skole-og gymnasieklasser, som vi underviser samt til interesserede borgere, som deltager i vores events.

Elisabeth Kiørboe, forperson for Skovshoved Havhave

De frivillige i Skovshoved understreger desuden, at målingerne gør det lettere at gå i dialog med lokalsamfundet om havets tilstand og aktiviteterne i den maritime nyttehave.

Hvad er forklaringen på de opløftende resultater?

Det kan virke paradoksalt, at muslingerne har lave forekomster af uønsket kemi, når havmiljøet generelt er presset af kemisk forurening. Her er det vigtigt at forstå, at vurdering af fødevarekvalitet og miljøkvalitet bygger på forskellige målemetoder og vurderingskriterier. Fordi det ganske enkelt er to forskellige ting, der undersøges. Så selvom fødevaresikkerheden på muslinger er i orden, skal vi ikke tro, at havmiljøet klarer frisag i forhold til miljøfremmede stoffer. 

Den pointe understreges af Tænketanken Hav:

Resultaterne af undersøgelsen er glædelige, men ændrer desværre ikke ved det faktum, at miljøkvalitetskravene for mange kemiske stoffer er overskredet i stort set alle danske kystvande, også i muslinger og andre dyr. Dette gør dem ikke nødvendigvis uegnede som menneskeføde, men vi skal fortsætte arbejdet for akut og markant reduktion af de miljøfarlige stoffer i vores havmiljø, så vi i fremtiden kan spise både fisk og skaldyr.

Karen Panum Quedens Schaarup, Programchef for Affald og Forurening i Tænketanken Hav. 

Samtidig er der tre helt centrale forhold, der gør sig gældende for muslingdyrkningen i havhaverne, som også påvirker fødevarekvaliteten positivt:

1. Lavt i fødekæden: Muslinger lever af planteplankton. I modsætning til rovfisk, som akkumulerer giftstoffer gennem de mange led i fødekæden, befinder muslingen sig helt i bunden af den marine fødekæde. Det betyder, at den indtager færre ophobede miljøgifte.
2. Hængende i vandsøjlen: I en havhave gror muslingerne på liner, der hænger frit i vandsøjlen. Mange af de tungeste forureninger i vores fjorde og have binder sig til sedimentet på havbunden. Ved at leve hele deres liv i vandet, er muslingerne fysisk adskilt fra det forurenede bundslam.
3. Høstes mens de er unge: I havhaverne høstes muslingerne typisk efter ca. 18-24 måneder. Da muslingerne lever et relativt kort liv, før de ender på middagsbordet, når de ikke at opsamle de koncentrationer, man kan se i ældre havdyr.

De forklaringer var selvfølgelig allerede kendte inden testprogrammet. Men testresultaterne er en yderligere kvalificering af vores viden, da dyrkning i de maritime nyttehaver primært sker helt kystnært og ofte i havne, hvor fx Fødevarestyrelsens overvågningsprogrammer ikke foretager målinger.

Vigtigt at huske: Miljøfremmede stoffer er kun én del af billedet Selvom resultaterne for kemisk forurening er fremragende, er det vigtigt at understrege, at disse analyser udelukkende omhandler de miljøfremmede stoffer, som ophobes i muslingernes væv over tid. Når man høster muslinger til middagsbordet, skal man fortsat tage højde for de to andre kritiske faktorer: bakterier og giftige alger. Disse kan opstå hurtigt afhængigt af vejr, temperatur og lokale strømforhold. Derfor skal alle havhøstere fortsat følge de gældende retningslinjer, tjekke ugentlige alge- og bakteriemålinger fra Fødevarestyrelsen og sikre, at vandet er rent på selve høstdagen.

Sådan har vi gjort

Alle landets maritime nyttehaver blev i efteråret 2025 inviteret til at deltage i testprogrammet og 18 steder i landet endte med at indsende prøver til test.

Deltagerne har over nogle måneder i efterår/vinter indsamlet muslinger fra deres havhave og indsendt prøver til det internationalt anerkendte analyseinstitut, SGS. 

Muslingerne er blevet analyseret for de stoffer, som Fødevarestyrelsen overvåger i deres monitorering af muslinger. Derudover har havhaverne kunnet tilvælge målinger af stoffet TBT, da der har været en del debat om det stof i havhaverne de seneste år.  

Resultaterne er efterfølgende sammenholdt med de gældende grænseværdier i EU-lovgivningen, som administreres og håndhæves af Fødevarestyrelsen 

(kilde: Grænseværdier – EU). Og for TBT er der anvendt et såkaldt Human Toksikologisk kvalitetskriterium (https://mst.dk/media/45hbrxsp/tbt_36643-28-4.pdf side 28), da der ikke findes en officiel grænseværdi for fødevarer.  

I hele processen har Havhøst været i dialog med eksperter fra Fødevarestyrelsen, DTU og Aarhus Universitet for at sikre en solid og troværdig metode. Per Andersen, PhD. og leder af ECOscience, Sektionen for Marin Økologi på Aarhus Universitet siger:

Det testprogram som Havhøst har lavet, er gennemtænkt og veludført og tager højde for de metoder og regulering, der findes i dag. Samtidig er resultaterne et vigtigt datagrundlag for at kunne sige, at den regenerative dyrkning i havhaverne er en sikker vej til lokale råvarer.

Fremtiden er lys

De flotte resultater er en solstrålehistorie midt i en svær tid for havet. Det beviser, at de kystnære havhaver leverer sunde råvarer, der fortsat kan bringe glæde rundt omkring på middagsbordene. Samtidig skal vi huske, at den kemiske forurening fortsat er et problem for havmiljøet, som må og skal løses. 

Senere i år åbner Havhøst for endnu en omgang tests. Så de maritime nyttehaver, der ikke deltog i første runde, kan få kigget deres muslinger efter i sømmene. 

Og indtil da kan vi jo alle sammen glæde os over, at regenerativt dyrket mad fra havet stadig er en rigtig god, sund og velsmagende ide.