Regenerativ havdyrkning: Fra ord til bølge i de danske farvande
For tre år siden satte projektet Cool Blue sig for at definere spillereglerne for fremtidens havdyrkning. Resultatet blev et manifest, der i dag fungerer som kompas for både fritidsdyrkere og nye blå iværksættere.
Da Cool Blue (Community Ocean Farms and Local Business Clusters) blev skudt i gang i 2023, var målet klart: Vi skulle ikke bare producere mere mad fra havet – vi skulle gøre det på en måde, der giver mere tilbage til havmiljøet, end vi tager.
Nu slutter projektet Cool Blue og vi er så stolte af, hvad vi har opnået. Helt centralt står Manifestet for Regenerativ Havdyrkning. Det er ikke bare et stykke papir, men en vision for, hvordan vi transformerer vores forhold til havet og fødevareproduktion. I løbet af de sidste tre år har vi set, hvordan manifestets principper er blevet vakt til live gennem to spor: det stærke fællesskab i havhaverne og udviklingen af nye, lokale forretningsmodeller.
| Manifestet: De otte løfter til havet 1. Vi frembringer mad 2. Vi dyrker på økosystemets egen vilkår 3. Vi praktiserer multitrofisk dyrkning 4. Vi modvirker klimaforandringer 5. Vi skaber robuste forretningsmodeller 6. Vi tager aktiv del i vores lokalsamfund 7. Vi skalerer ud i stedet for up 8. Vi baserer os på viden læs mere på coolbluefuture.org |
Havhaverne: Manifestet i praksis
De maritime nyttehaver – i hvert fald nogen af dem – var med til at formulere manifestet. Og hver dag giver de principperne liv i praksis. I havhaverne er produktionen ikke drevet af profit, men af lysten til at lære, spise havmad og passe på havet.
For 3 år siden, var der lige omkring 20 havhaver i Danmark – nu er det tal fordoblet. Det betyder at der rundt i hele landet er over 3000 ildsjæle, der er grundlaget for en voksende bevægelse, der insisterer på at vi tænker os om, så vi kan spise mad fra havet uden at ødelægge det.
Nye forretningsmodeller: Kystfiskere dyrker havet
Manifestet skaber også fundamentet for en ny type blå erhvervsdrivende: “Havhøstere”. Her bruger lokale kystfiskere deres maritime håndværk og grej til at supplere de traditionelle fangster med dyrkning af tang og muslinger. Det skaber en mere robust forretningsmodel, hvor indtægterne ikke kun afhænger af dagens fangst, men også af de stabile, regenerative afgrøder på linerne. Det sikrer, at værdien af havets ressourcer forbliver på lokale hænder og holder liv i de små havne.
Denne udvikling er båret frem af Cool Blue, som har gjort det muligt at søge målrettede midler gennem Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFA). Det betyder, at der nu er tangmarker ud for Havnsø og Korsør, som drives af tre lokale fiskere, der er modige nok til at kaste sig over noget nyt. Hurra for det og dem.
Vi vil gøre vores til, at endnu flere fiskere – og andre med evner og vilje – kommer igang med dyrkning i havet i de kommende år.
Status efter tre år: En bevægelse med fundament
Hvor står vi så i dag, tre år efter startskuddet? Vi står med en bevægelse, der er klar til at vokse endnu mere. Vi ved at regenerativ havdyrkning ikke bare er en teknisk disciplin, men en kulturændring. Når vi dyrker havet efter manifestets principper, reparerer vi ikke kun økosystemet – vi reparerer også vores forbindelse til naturen.
På platformen coolbluefuture.org findes der masser af værktøjer til at føre manifestet ud i livet og komme i gang med dyrkning hvad enten du til lave en havhave eller en forretning.
Du er også altid velkommen til at kontakte Havhøst, hvis du har en ide eller et spørgsmål om regenerativ havdyrkning.
Tak til EU for den økonomiske støtte
