Samtalen om fiskeriets fremtid skraber bunden

Debatindlæg af Joachim Hjerl, stifter af Havhøst

Fiskerne fik nulstillet deres CO2-afgift de næste fem år mod at acceptere trawlforbud i dele af Kattegat. Den aftale ser nu ud til at blive skyllet ud med spildevandet. Hvilken aftale, der så kan landes, er svært her og nu at sige. Men vi kan jo håbe på, at der bliver skelet til at sikre et sundt havmiljø.

Fiskeriet er under pres, og der er uden tvivl nogle store fiskerfartøjer, der får svært ved at få enderne til at mødes. Det er selvfølgelig trist for de mennesker, der har satset deres penge på at kunne blive ved med at brænde diesel af i ufattelige mængder i deres bestræbelser på at fange den sidste fisk i havet med bundslæbende redskaber, der forvandler havbunden til en ørken. Og selvom fiskerne har haft god tid til at forberede sig på en CO2-afgift, og man sagtens kan argumentere for, at fiskerne nu ligger som Danmarks Fiskeriforening har redt, så skylder vi helt klart at have en samtale med hinanden om, hvad der findes af alternativer til det dybt skadelige bundtrawl.

Midt i den nuværende ekstremt polariserede debat, hvor Danmarks Fiskeriforening står klemt helt op i hjørnet under anklage for at svigte havmiljøet og dermed sine egne medlemmers langsigtede interesser, er der mere end nogensinde brug for positive visioner, der kan pege på en vej fremad for vores fiskeri, der udvikler fremfor at afvikle. Måske de ansvarlige ministre, der desværre har viderebragt usandheder om konsekvenserne for fiskeriet ved en CO2-afgift, også har brug for noget andet end dårlige historier at tage med ind i de aktuelle forhandlinger om fremtidens fiskeri. Og der findes positive visioner.

Der er sund fornuft i at rette fokus væk fra havbunden

Omlægning til et langt mere skånsomt fiskeri er uomgængelig. Men måske skal vi tænke en smule mere ud af boksen for at finde de løsninger, vi har brug for. Hæve barren og spørge os selv, hvordan vi i dag – med den viden, vi har nu, og de enorme udfordringer, vi står overfor – ville gå til opgaven med at opbygge et erhverv, der skulle tilvejebringe mad fra havet.

En ting er sikker: Fiskeri ville i det meste af Danmark udgøre en temmelig lille del af dette nye haverhverv. I de indre danske farvande ville vi skulle finde på noget andet – og dette andet kunne helt oplagt være at rette fokus mod spiselige arter, der ikke alene er sunde og velsmagende, men også er med til at optage næringsstoffer, binde CO2 og skabe levesteder for fiskeyngel. Med andre ord alt det, vi har brug for. Det er selvfølgelig tang, muslinger og østers, der kan produceres i tårnhøj kvalitet på liner oppe øverst i vandsøjlen uden at berøre den havbund, der skal fredes og have ro.

Det er ikke for ingenting, at denne form for dyrkning kaldes regenerativ. Genopbyggende. Det regenerative dækker over dyrkning af de nævnte arter i havet, men det er først og fremmest en overordnet tilgang til, hvordan vi interagerer med den naturlige verden omkring os. Når man går regenerativt til værks, så er det første spørgsmål man stiller sig selv, hvordan man kan bidrage til at styrke økosystemerne. Styrke havnaturen. Og dermed vores egne muligheder som mennesker for at være i en verden, hvor der er en rente, vi kan spise af, uden at tære på hovedstolen.

Et nyt haverhverv skulle basere sig på regenerativ havdyrkning og skånsomt kystfiskeri. Man kan sagtens forestille sig de to aktiviteter hænge tæt sammen, så en fisker eksempelvis kunne have en lille havmark på 2-4 hektar og samtidig bedrive fiskeri langs kysten med garn. De to aktiviteter hænger bæredygtigt sammen – det er meget af det samme grej, der skal bruges. Og de samme kompetencer, der skal i spil.

CO2-afgiften må tilbage på bordet

Muligheden for rettidigt at tænke i den slags baner og stå rustet til en fremtid, der er meget anderledes end business as usual, har Danmarks Fiskeriforening desværre forpasset. Og derfor er en masse fiskere temmelig uforberedt på den dagsorden, der rammer nu. Det er af gode grunde svært for mange udenfor fiskeriet – og for mange kystfiskere, der står på den rigtige side af udviklingen – at forstå det rimelige i, at de fossile fiskere skal gå fri af en klimaafgift. Så afgiften må tilbage på bordet. Der er risiko for, at Danmarks Fiskeriforening som betaling for dette kræver, at trawlforbuddet i Kattegat også ophæves. Det vil være utrolig trist, men samtidig betyde, at ingen længere kan være i tvivl om, hvor Fiskeriforeningen står i forhold til at varetage havets – og dermed sine medlemmers – langsigtede interesser.