Støt et sundt og levende hav
Når du støtter Havhøst, er du med til at fremme fødevareproduktion fra havet – til gavn for miljø, klima og lokale fællesskaber i Danmark.
Din støtte går først og fremmest til at
- Hjælpe maritime nyttehaver i gang og understøtte dyrkningen af deres afgrøder
- Inspirere iværksættere og ildsjæle til at produktudvikle og etablere virksomheder til at dyrke afgrøder fra havet med en regenerativ tilgang
- Udbrede viden og begejstring om vores hav og dets muligheder – ikke mindst blandt børn og unge
Som privatperson kan du støtte på to måder. Enten som medlem af havhøst eller via donationer. Virksomheder kan også støtte Havhøst med sponsorater.
Læs om det, der er relevant for dig, herunder.
Donation
Frivilligt beløb
Med en donation støtter du vores arbejde for at bane vejen for et fødevaresystem baseret på regenerative principper. Et system, der genopbygger fremfor at ødelægge havets økosystemer.
Medlemskab
50 kr. om måneden
Et støttemedlemskab for private koster 50 kr. om måneden. Som privat støttemedlem bliver du inviteret til Havhøsts generalforsamling (typisk i juni måned). Ud over det kan du trygt regne med at blive inviteret til andre havarrangementer.
Erhvervssponsor
fra 5.000 kr. ekskl. moms / år
Sponsorskabet er vores udgave af et partnerskab. Hvert år kan vores sponsorer invitere en gruppe ansatte, samarbejdspartnere eller andet ned forbi Bølgemarken i København til det, vi kalder “Historien om haverne”.