Syltede muslinger med ingefær, chili og urter

018 Middelfart, Havhøst, foto Liv M. Kastrup

En fantastisk måde at konservere muslinger på. De sure og krydrede muslinger smager fortryllende som topping på smørrebrød.

Ingredienser

3 kg friske blåmuslinger
1 liter hvid eddike
2 dl vand
2 stængler blegselleri
2 snackpebre
2 røde chilier
1 stykke frisk ingefær
(ca. thumb-størrelse)
½ hvidløg (ca. 5 fed)
Et par kviste frisk rosmarin
3 spsk. honning
Tilbehør: Godt brød med smør, hårdkogte æg og aioli.

Fremgangsmåde

Skær blegselleri, snackpeber, chili, ingefær og hvidløgsfed i små stykker. Kom eddike, vand, urter, krydderier, rosmarin og honning i en gryde, og lad det koge ved lav varme i 30 minutter.

Klargør og damp muslingerne i en stor gryde under låg. Tag muslingerne op, pil kødet ud af skallerne, og kasser skallerne.

Fordel det pillede muslingekød i rene, skoldede små glas (ca. 100 g muslingekød pr. glas).

Hæld den varme eddikelage og de kogte urter over muslingerne i glassene, så kødet er helt dækket. Luk glassene tæt med det samme, og stil dem på køl.

I uåbnet tilstand kan glassene holde sig et par måneder i køleskabet. Efter åbning bør de spises inden for et par dage. Servér de syltede muslinger på et godt stykke smurt brød toppet med æg og en god aioli.