Thaicurry med blæretang og blåmuslinger

Thaicurry-med-blaeretang-og-blaamusling-opskrift-scaled

Denne ret er super simpel, lynhurtig og vanvittig smagsfuld – og så gør ægnudlerne at selv de mindste ser velkendte ingredienser, og glade slubrer retten i sig.

Til 4 personer

Ingredienser
1 kg blåmuslinger
1 helt presset hvidløg
2 spsk. ingefær
1 finthakket chili
3 spsk. gul karrypasta
2 spsk. gurkemeje
1 flaske tør hvidvin
3 gulerødder fintsnittet i tynde strimler
6 forårsløg fintsnittet
Blæretang hakket groft
3 limes
200-300 gram ægnudler
Et stort bundt koriander
2 dåser kokosmælk
Fiskesauce
Østerssauce

Fremgangmåde
1. Den grofthakkede blæretang vendes i saften fra 2 limes, og skal ligge i saften i 10 minutter.
2. Skyl, rens og fjern skægget på blåmuslingerne. Er der knuste skaller kasseres de, og det samme gør de muslinger, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet.
3. Kog nudlerne et enkelt minut og hæld lidt olie over dem. Så vil de nemlig suge meget af den lækre væske fra gryden senere.
4. Snit alle grøntsager og gør dem klar til gryden, da det går stærkt, når ingredienserne først kommes i den.
5. Svits hvidløg, ingefær, chili, karrypasta og gurkemeje i rigeligt olie.
6. Hæld hvidvin i gryden og kog det op så det spilkoger.
7. Hæld muslingerne på sammen med gulerødderne.
8. Kog muslingerne i 4 minutter under låg og ryst eller rør rundt 1-2 gange.
9. Hæld kokosmælk i, og når det næsten koger kommes forårsløg og blæretang også i.
10. Smag til med limesaft, fiske- og østerssauce.
11. Top af med koriander i rigelige mængder.
12. Server nu rette med store armbevægelser.

Opskriften er udviklet af Thomas Vedsø Szygenda.
Instagram: catchncook.dk
Se hvordan opskriften tilberedes: