Tortellini med pære og blåmuslinger

En smuk og super lækker tortelliniopskrift, nu med blåmuslinger. Opskriften er til ca. 60 tortellini.
Ingredienser
Pastadej
Ramsløgolie:
En stor håndfuld frisk ramsløg
3 dl. rapsolie
Fyld:
2kg muslinger
2 gulerødder
2 løg
En håndfuld persillestænger
200g mascarpone
1 stor pære
50g revet parmesan
2 citroner (saft og skal heraf)
Muslinge sauce:
Muslinge fond (fra de dampede muslinger til fyld )
2dl fløde
Salt og peber
1 halv porre
En håndfuld persille
Citronsaft
Fremgangmåde
Ramsløgolie: Hak ramsløg groft og blend med olie. Kom det i en gryde og kog så vandet fordamper. Si ramsløg fra og kom den klare ramsløgolie i en flaske.
Skær porer i tynde skiver og pluk persille af stilken. Vend sammen med citronsaft.
Rens blåmuslinger. I en gryde, steg finthakkede gulerødder og løg, samt persillestænger i olie uden det bruner. Tilsæt hvidvin og sorte peberkorn og lad buldrekoge kort inden du tilføjer blåmuslingerne. Damp dem indtil de åbner sig og si dem fra. Gem muslingefonden til saucen. Hak muslingerne fint.
Bland mascarpone, citronskal og saft, finthakket pære, revet parmesan og muslinger sammen i en skål. Smag til med salt og peber. Stil på køl.
Rul pastadejen fint ud og udstik cirkler med en diameter på. 12 cm. Kom fyldet i en pose og sprøjt det ud på cirklerne. Fold til tortellini. Kog muslingefonden ind og tilsæt fløde. Smag til med salt, peber og citron. Kog pastaen i 5 min. Anret tortellini med sauce i bunden af tallerkenen og top med ramsløgolie og porer og persille.
Opskriften er udviklet af elever fra Suhrs Højskole