Fødevaresikkerhed i tang
Sørg for at vandet er rent, der hvor du høster din tang. Det giver nok sig selv, men det er noget, man skal være opmærksom på, både når man vælger en placering for sin tangmark og hver gang man høster.
Tang spiser ikke bakterier og alger på samme måde som muslinger og østers, og derfor er risikoen for forurening som udgangspunkt betydeligt mindre . Vi anbefaler dog, at man tager de samme forholdsregler med tang, som med de toskallede bløddyr, og undgår at høste tang fra havneanlæg eller nær spildevandsudløb. Vi anbefaler Danmarks Miljøportal til at få et overblik over mulige lokale forureningskilder.
Bakterier og alger
Langt de fleste af de bakterier, der findes under overfladen, er helt uskadelige i forhold til tanghøst, men vær opmærksom på, om der er e-coli, salmonella eller lignende i vandet som følge af fx spildevandsudløb. Din lokale kommunes hjemmeside har en badevandsudsigt, hvor du kan holde dig opdateret på både bakterier og opblomstring af giftige alger. Sidstnævnte er typisk kun aktuelt i de sene sommermåneder.
Tungmetaller
Tungmetaller som bly og kviksølv kan stamme fra en lang række menneskelige aktiviteter som landbrug, industri, trafik og energiproduktion. De fleste tungmetaller ender i sedimentet, og ligger – som navnet antyder – tungt på havbunden, hvor de ikke udgør nogen nævneværdig forureningsrisiko for tang, der hænger på liner i vandsøjlen. Men en del tungmetaller opløses i vandet og spredes med havstrømme – og kan undervejs komme i kontakt med tang i en maritim nyttehave. Derfor er det vigtigt at placere sin maritime nyttehave et sted, hvor risikoen for tungmetaller er så lille som muligt.
Der mangler endnu viden om præcis hvordan det forholder sig med tangs eventuelle optag af tungmetaller som kviksølv, bly og cadmium. Det er noget, der forskes i, og indtil videre er vores anbefaling, at man dyrker og høster tang på steder, hvor der ikke er forhøjet risiko for miljøfremmede stoffer i vandsøjlen.
Høst og opbevaring
Når du høster tang, bør du skylle det grundigt med det samme i det vand, du høster det fra. Aldrig i ferskvand, for det forringer holdbarheden væsentligt og gør tangen slimet. Opbevar det allerhelst i et hyttefad – altså i en beholder, som hænges ud i havet fra en badebro eller lignende, og hvor der kan strømme vand igennem, så tangen kan få sollys. På den måde kan tangen holde ganske længe, men det er selvfølgelig ikke altid, at det er en mulighed. Alternativt kan du opbevare den nyhøstede tang i en kasse med låg i køleskabet i et par dage. Brug dine sanser – det skal lugte af friskt havvand.
Hvis du høster vild tang, så høst kun den tang, der er fastvoksende på sten eller lignende – ikke det, der flyder frit i vandet eller er skyllet op på stranden.
Tang som fødevare
Det er vigtigt at sætte sig ind i hvilken type tang, man indtager, da de varierer meget både i smag og indholdsstoffer. Nogle arter, for eksempel sukkertang og fingertang, indeholder et højt niveau af jod. Jod er vigtigt for vores krop, men kan være skadeligt i store mængder, og derfor bør man ikke spise store mængder sukkertang hver dag. Butblæret sargassotang, der særligt findes i Limfjorden, har et højt indhold af arsen og bør ikke spises. Fødevarestyrelsen har et sæt gode anbefalinger om tang som fødevare.