Sådan fungerer platformsbaseret dyrkning
For mange er det en udfordring at være nødt til at sejle ud til en havmark på åbent vand for at tilse og høste afgrøder. Så kan en platform være en god idé. Under platformen kan afgrøderne hænge i nogenlunde fred og ro. Muslinger inde i mørket, tang ude ved platformens kanter, hvor lyset sikrer tangens fotosyntese og vækst.
Placering, placering, placering
Der er store kræfter på spil på søen, så det er væsentligt, at dyrkningsplatformen kan ligge på en nogenlunde beskyttet placering, hvor vind og bølger brydes. Det kan være bag en mole eller lignende. Samtidig skal placeringen sikre rent vand og god strøm, så det nytter heller ikke at lægge sin platform helt inde i bunden af en industrihavn. Det er en balance. Nogle steder i landet – eksempelvis i Aalborg – bugserer man hvert efterår sine dyrkningsplatforme i vinterhi inde i en havn, hvor de ligger godt beskyttet for stormvejr. I foråret bugseres flåderne tilbage på plads. Det fungerer godt, og markerer hvert år sæsonens opstart og nedlukning.
Det er også vigtigt, at der er en fornuftig dybde under platformen, så man ikke risikerer, at ens afgrøder kommer i kontakt med havbunden ved lavvande. Vi anbefaler mindst 3-4 meter. Desuden skal man finde en placering, hvor der kan skabes et ordentligt landfæste og en solid forankring. Det bedste vil i mange tilfælde være at ramme pæle, og lade ens platform fastgøre til pælene. Andre gange vil man kunne fiksere platformen med kæder og store vægte eller ankre. Uanset hvad er målet, at platformen kan følge med flod og ebbe.
Når først platformen er solidt fikseret på sin plads skal der sikres gode adgangsforhold. Det kan være via en lejder eller landgangsbro, der ligesom selve platformen skal være i stand til at håndtere skiftende vandstand. Ud fra et brugervenlighedssynspunkt vil det være en god idé at sørge for, at det ikke er alt for bøvlet at komme ned på platformen, og at det ikke kræver en akrobatisk udfoldelse at tilse og høste afgrøder.
Hold øje med reglerne
Dyrkning under platforme er en helt ny ting i Danmark, så det er vigtigt at holde godt øje med de gældende regler for etablering af denne slags anlæg. Det kan du læse mere om her…
Løsninger fra hele landet
Flere foreninger rundt i landet har gjort sig erfaringer med platformsbaseret dyrkning. Det er meget forskelligt, hvad der er vægtet højt i de forskellige designs, men fælles for dem alle er, at man på et afgrænset areal har forsøgt at etablere så meget dyrkningsplads som muligt – uden at ofre et areal, hvor man nogenlunde tørskoet kan tilse og høste sine afgrøder. Her er til inspiration nogle eksempler på platforme til dyrkning af regenerative afgrøder:
Fjordhavernes dyrkningsplatforme
I Limfjorden blev der midt i 2010’erne etableret en stribe folkedrevne fjordhaver, der skulle dyrke primært blåmuslinger. Til haverne udviklede man med støtte fra Nordea-fonden en dyrkningsplatform, der var modulært opbygget, så man kunne sætte flere platforme sammen og på den måde øge sit dyrkningsareal, og hvor afgrøderne hang ned fra arme langs platformens sider. Læs mere om de fire fjordhaver i Nykøbing, Aalborg, Løgstør og Lemvig.
Middelfarts flotte hack
I Middelfart var man en morgen så heldige, at en platform i løbet af natten var kommet flydende med strømmen ned gennem Lillebælt. En ejermand blev efterlyst, men da ingen meldte sig blev det starten på et ombygningseventyr.
Bølgemarken
Havhøst har udviklet en flydende platform, Bølgemarken, der ud over at kunne fungere som dyrkningsareal for eksempelvis en lokal dyrkningsforening, også byder sig til som et rum for læring om det, vi kalder regenerativ havkultivering.
