Fødevaresikkerhed i muslinger og østers

Langt de fleste af de bakterier, der findes i havet, er ikke noget en muslingebonde skal bekymre sig om. Risikobakterier vil typisk være e-coli og salmonella, der kan stamme fra udslip fra skibes septiktanke, rensningsanlæg eller kloakoverløb i tilfælde af voldsom nedbør. Det kan også ske, at der kommer udslip fra industri og byggepladser.

Bakterieforurening af muslinger er forbigående. Det vil sige, at et par uger efter, at muslingen har ”spist” bakterierne, er de ude af dens system igen, og muslingen kan igen høstes og spises. Undtagelsen er selvfølgelig, hvis forureningskilden er permanent. Undgå derfor altid at placere en maritim nyttehave i nærheden af kloakudløb og lignende. Du kan kontakte den kommunale miljø-/teknikafdeling og høre nærmere om hvor, der findes potentielle forureningskilder i dit område. Alternativt kan du finde nyttig viden på Danmarks Miljøportal, hvor du kan slå en række lag til – fx badevand, rensningsanlæg og kloakoverløb.

Før du høster, kan du orientere dig om vandkvaliteten på alle landets badestrande ved at besøge din kommunes hjemmeside. Selvom der ikke er en badestrand lige der, hvor din maritime nyttehave ligger, er der sikkert en lige i nærheden. Søg på Google på kommunens navn og ordet “badevand” – så er der gode chancer for, at du finder frem til noget nyttigt.

Det kan også være, du er så heldig, at din maritime nyttehave ligger i et område, der er åbent for kommerciel muslingehøst. Dem er der fx en del af i Limfjorden. Et muslingeområde bliver af kommercielle aktører kontrolleret specifikt for kvaliteten af muslingerne – ofte hver uge. Hos Fødevarestyrelsen kan du se, om din maritime nyttehave befinder sig i et muslingeområde, og om der er åbent for høst.

Muslinger lever af mikroalger, så det er helt naturligt, at vi indtager alger, når vi spiser muslinger. Det er derfor, muslinger er så sunde, og det er derfor, de smager så godt. Visse typer af alger er dog giftige for mennesker, men det afholder ikke muslingerne fra at spise dem.

Opblomstring af giftige alger sker ofte som resultat af længere perioder med stille og meget varmt vejr. Derfor er det en rigtig god ide ikke at høste i disse perioder eller i ugerne lige efter. Det gælder med alger som med bakterier beskrevet ovenfor, at du kan tjekke kvaliteten af vandet på den aktuelle kommunes hjemmeside, på muslingeovervågningen eller Danmarks Miljøportal. Ligesom med bakterier er algeforurening forbipasserende, og muslingerne kan altså spises igen nogle uger efter, at algeopblomstringen er ophørt.

Tungmetaller som bly og kviksølv kan stamme fra en lang række menneskelige aktiviteter som landbrug, industri, trafik og energiproduktion. De fleste tungmetaller ender i sedimentet, og ligger – som navnet antyder – tungt på havbunden, hvor de ikke udgør nogen nævneværdig forureningsrisiko for muslinger, der hænger på liner i vandsøjlen. Men en del tungmetaller opløses i vandet og spredes med havstrømme – og kan undervejs ende i maven på en musling. I modsætning til bakterier og alger er denne forurening ikke flygtig, men permanent, da tungmetallerne ophobes i muslingerne. Derfor er det vigtigt at placere sin maritime nyttehave et sted, hvor risikoen for tungmetaller er så lille som muligt. 

Man kan komme langt med at orientere sig efter industri og kloakudløb, men i sidste ende er det sikreste at få lavet en professionel undersøgelse af den eksisterende bestand af muslinger på ens lokalitet. Kontakt Bernt Sørensen, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan den slags prøveudtagning kan gennemføres.