Tilladelser

Hele lovgivningen omkring dyrkning af tang, blåmuslinger og østers er udformet med udgangspunkt i store, kommercielle anlæg. Mindre private anlæg og foreningsanlæg er først nu ved at finde vej til de gældende bekendtgørelser. Og kompleksiteten bliver ikke mindre af, at administrationen af tang og blåmuslinger/østers er placeret forskellige steder i staten. 

Hvilket regelsæt, der gælder for dit kommende dyrkningsanlæg, afhænger af hvilken type anlæg, du gerne vil etablere. Her kan du læse mere om de tre forskellige anlægstyper, der findes i dag, og hvilket lovgrundlag, der gælder for dem hver især:

En af udfordringerne med reguleringen af maritime nyttehaver er, at administrationen er fordelt på flere forskellige myndigheder afhængigt af, om brugeren af anlægget kun ønsker at dyrke blåmuslinger og østers, hvilket er Fiskeristyrelsens domæne, eller om man også har tænkt sig at dyrke tang, som ligger hos Kystdirektoratet.

Kystdirektoratet
Kystdirektoratet er en del af Naturstyrelsen, der er en styrelse i Miljø- og Fødevareministeriet. Direktoratet varetager myndighedsopgaver inden for kystbeskyttelse, klitfredning, strandbeskyttelse og statens højhedsret over søterritoriet. Og så håndterer de ansøgninger og udsteder tilladelser til at dyrke tang.

Mere om anlæg på søterritoriet på Kystdirektoratets hjemmeside. Kontaktperson for maritime nyttehaver i Kystdirektoratet er:

Specialkonsulent Thomas Larsen
Tel. 9135 7442 eller tla@kyst.dk
Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet, der arbejder med kontrol, vejledning og tilskud til fiskeri i Danmark. En af deres opgaver er, at behandle ansøgninger og udstede tilladelser til etablering af anlæg til dyrkning af blåmuslinger og østers. 

Mere om “havhaver” på Fiskeristyrelsens hjemmeside. Kontaktperson for maritime nyttehaver i Fiskeristyrelsen er:

Overfiskerikontrollør Stig Prüssing
Tel. 7218 5873 eller spr@fiskeristyrelsen.dk