Undervisning
Havhøst har en ambition om, at de maritime nyttehaver ikke kun bliver til glæde for den enkelte forenings medlemmer. Haverne har nemlig potentiale for at skabe værdi for hele lokalsamfundet og ikke mindst at udgøre en spændende og helt unik læringsplatform for skoleklasser i området.
I mange tilfælde er det faktisk ønsket om netop sådan en læringsplatform, der har sat gang i etablering af en maritim nyttehave. Bemærk, at vi altid skelner mellem undervisning og formidling. Undervisning henvender sig til en uddannelsesinstitution og foregår i skoletiden. Formidling er det, der sker, når foreningen holder lokale høstfester eller stiller op til havnefesten og fortæller om deres arbejde. Her finder du idéer til udvikling og gennemførsel af formidlingsarrangementer.
Hvem skal undervise?
Hvis en maritim nyttehave har lyst til at åbne døren for skoleklasser, så er vores første anbefaling altid, at man afsøger, hvad der findes i forvejen af gode lokale kræfter. Selvom foreningen måske internt har dygtige folk, er det altid en fordel at alliere sig med nogle, der professionelt arbejder med undervisning i lokalmiljøet. Det vil typisk være en naturskole, et museum eller en gruppe skolelærere.
Foreningen stiller altså typisk viden og dyrkningsplatform til rådighed, så andre kan undervise med afsæt i foreningens fortælling og aktiviteter. Allerbedst er det, hvis foreningens medlemmer og den tilknyttede formidlingsinstitution i fællesskab kan finde et format for undervisning, der giver mening netop i den lokale kontekst. Og det behøver ikke at være rettet mod folkeskoleelever. Det kan også være kokkeelever, landbrugselever, teknisk skoleelever eller ungdomsskoler og fritidsklubber, der bruger den maritime nyttehave som læringsplatform.
I projektet Haven i havet arbejder Havhøst med at udvikle og udbrede undervisningsprogrammer til maritime nyttehaver i hele landet i samarbejde med andre maritime formidlingsinstitutioner.
Hvad kan man lære?
En maritim nyttehave – og særligt en Bølgemark – er en enestående måde at gøre store, globale problemstillinger og -løsninger helt konkrete og nærværende. Med udgangspunkt i det, der dyrkes, kan man engagere eleverne i fortællingen om, hvordan små, selvstændige fællesskaber kan tage ejerskab over deres lokalmiljø og være med til at gøre en forskel. Nøglen er, at eleverne får mulighed for at få vand under neglene og selv have afgrøderne i hænderne og tage del i havbondens opgaver – nøjagtigt som vi kender det fra skolehaver på land.
Dyrkningsplatformen kan med fordel suppleres med landbaserede faciliteter, hvor eleverne kan arbejde med afgrøderne i læ for vejret. I København bruger vi to 20-fods containere, der er indrettet som henholdsvis laboratorie og køkken. Helt konkret undervises der i følgende emner, men listen er slet ikke udtømt:
- Global vs. lokal fødevareproduktion
- Madkultur og fremtidens fødevarer
- Biodiversitet og økosystemer under vand
- Regenerative afgrøder
- Organisme-kendskab – tang, muslinger og østers
- CO2-aftryk af fødevarer