Støt vores arbejde for at bane vejen for et fødevaresystem baseret på regenerative principper
Vi samler vigtig viden, inspiration og invitationer til jer, der er med i en maritime nyttehave.
Guide til oprettelse af CVR nummer og bankkonto
Om oprettelse af CVR nummer
Selvom det ikke er et lovkrav for en lille forening at have et CVR-nummer, giver det jer nogle helt afgørende fordele i praksis:
- Mulighed for bankkonto: Banker kræver i dag stort set altid et CVR-nummer for at oprette en officiel foreningskonto Virk.dk.
- Søge kommunale tilskud: I kan søge lokale puljer og offentlig støtte, som udbetales via NemKonto.
- Låne eller leje lokaler: Mange kommuner kræver et CVR-nummer, hvis I vil låne gratis lokaler på skoler eller i kulturhuse.
- Sponsorater og rabatter: Virksomheder kræver ofte et CVR-nummer for at give sponsorater eller erhvervsrabatter på indkøb.
Sådan opretter man CVR nummer til en maritim nyttehave forening
Når I søger om et CVR-nummer til en frivillig forening, skal I vælge virksomhedsformen “Frivillig forening”. Det er gratis, tager cirka 10-15 minutter at udfylde, og I får typisk jeres CVR-nummer med det samme.
Før I går i gang, skal foreningens forperson eller kasserer have sit private MitID samt den digitale PDF-fil med jeres underskrevne vedtægter og stiftelsesreferat klar på computeren.
Trin 1: Log på Virk.dk
- Åben Virk.dk i en browser. Vælg “start virksomhed”
- Klik på den blå knap “Start selvbetjening”.
- Log ind med dit private MitID.
Trin 2: Vælg den rigtige foreningstype
- Godkend betingelserne på den første skærm.
- Vælg kategorien “Forening” under virksomhedsformer.
- Vælg specifikt “Frivillig forening” (da I ikke har ansatte eller stor erhvervsmæssig omsætning).
Trin 3: Indtast foreningens stamdata
- Navn: Skriv foreningens officielle navn nøjagtigt, som det står i jeres vedtægter.
- Adresse: Indtast foreningens adresse (dette er typisk formandens eller kassererens private adresse).
- E-mail og telefon: Indtast foreningens kontaktoplysninger.
- Startdato: Sæt datoen til den dag, hvor I holdt jeres stiftende generalforsamling.
Trin 4: Vælg branchekode
Du bliver bedt om at vælge en branchekode, som beskriver, hvad I laver. For havhaver anbefaler vi at vælge koden 94.99.90: “Andre organisationer og foreninger i.a.n.”
Trin 5: Vedhæft dokumentation
- Upload jeres godkendte vedtægter som en PDF-fil.
- Upload jeres stiftelsesreferat, som viser, hvem der er valgt til bestyrelsen.
Trin 6: Godkend og afslut
- Tjek opsummeringen for at sikre, at alt er stavet korrekt.
- Klik på “Godkend og indsend”.
Hvad sker der bagefter?
- CVR-nummeret: Da der er tale om en frivillig forening, bliver jeres CVR-nummer normalt oprettet med det samme og vist på skærmen samt sendt til din e-mail.
- Digital Post: Inden for et par dage vil foreningen modtage adgang til sin egen Digitale Postkasse for virksomheder, som I skal tjekke løbende for post fra det offentlige.
- 3-års reglen: Husk, at et CVR-nummer til en frivillig forening skal fornyes hvert 3. år på Virk.dk. Du modtager automatisk en påmindelse i foreningens digitale postkasse, når det er tid.
Hvis I efterfølgende skal oprette en bankkonto til foreningen, vil banken kræve dette nye CVR-nummer. Læs mere om det nedenfor.
Om oprettelse af bankkonto
Folketinget har vedtaget en lov, der sikrer, at mindre foreninger pr. 1/1 2025 har ret til en basal erhvervskonto enten helt gratis eller mod et rimeligt, lavt gebyr. Det er dog forskellligt, hvad bankerne anser for et rimeligt gebyr. Da I er en frivillig forening uden erhvervsdrift, skal I gå efter denne specifikke løsning for at undgå bankernes dyre erhvervspakker, der koster en del.
Sådan gør I
Trin 1: Vælg bank
Nogle banker tilbyder billige foreningskonti, hvis formanden eller kassereren i forvejen er privatkunde i banken. Så spørg i jeres egne private banker, hvad de tilbyder til lokale, små foreninger og spørg specifikt til en basal erhvervskonto eller en foreningskonto.
Når I kontakter banken, jeres private eller andre, er det en god idé at spørge om priser for opstartsgebyr, årlige omkostninger og eventuelt tilkøb af andre tjenester.
I Havhøst har vi Sparekassen Danmark som bank. Der koster en foreningskonto inkl. netbank 600 om året og et hævekort 200 kr. om året (priser sommer 2026). Andre steder koster en tilsvarede konto op til 5000 kr. eller mere om året. Så det er værd at se sig for.
Trin 2: Hav dokumentationen 100 % klar
Bankerne har ekstremt strenge hvidvaskregler, så det er vigtigt at have alle nødvendige dokumenter klar. I skal have følgende liggende som PDF-filer:
- CVR-nummeret: Beviset på jeres registrering fra Virk.dk. Det finder I ved at logge på virk.dk og hente registreringsdokumentet.
- De underskrevne vedtægter
- Stiftelsesreferatet: Referatet fra jeres stiftende møde.
- ID på bestyrelsen: Pas/kørekort og sundhedskort på forperson og kassereren (dem der skal have adgang til kontoen).
Trin 3: Opret en NemKonto (Gratis)
Når banken har godkendt jer og åbnet kontoen, skal I bede dem om at registrere kontoen som foreningens officielle NemKonto. Det er gratis, og det er et krav, hvis I på et tidspunkt skal modtage penge eller tilskud fra kommunen.