Havnehyldest i vintermørket

2 onsdage i december (8. og 15.) kl. 16-19
Kalvebod Bølge

Vinterbadning, sauna og muslingesuppe – og undervands-lysinstallation

Københavns havn er ikke bare et sted, hvor vi mødes om sommeren for at slikke sol, bade og drikke rosé. Om vinteren spejler lyset sig i havnens mørke overflade, men under den mørke overflade er vandet fyldt med liv. Og vi er nogle, der elsker at dyrke havnens eventyrligheder på denne tid af året. 

Derfor inviterer Havhøst sammen med Kulturhavn og Cykelkokken jer til at opleve vinterhavnens smukkeste sider sammen med os på tre fyraftensarrangementer i december. Der vil være vinterbadning i dyppezonen og sauna ved kajen, så vi kan få gang i blodomløbet. Du får også en unik mulighed for at opleve Havhøsts undervandshave oplyst af lysdesigner og kunstner, Mads Vegas

Lyset gør de smukke tangliner og muslingestrømper synlige – for med vintervejret kommer klart vand, så vi tydeligt kan se det liv, der udspiller sig under overfladen. Vi står klar med fortællinger om havbondens arbejde, og om hvordan vinteren er en helt særlig og vigtig sæson for vores undervands-afgrøder. 

Cykelkokken står klar til at servere en lækker ret med muslinger, som vi kan varme os på, mens vi hylder lyset og det kolde vand i vintermørket. Maden er gratis, og vil blive serveret efter først-til-mølle-princippet. Saunaen vil have begrænset kapacitet, og vi henstiller til vores gæster om at tage hensyn og give plads til hinanden, så vi alle kan komme ind i varmen. 


Covid-19 info: Vi overholder naturligvis myndighedernes gældende retningslinjer og opfordrer til, at alle har deres smittestop-app tændt ved deltagelse i arrangementet.