15: Hvilke råvarer er mest bæredygtige?

Øvelse-15-banner

Øvelseskort #15

Emner:
Bæredygtighed
Sundhed
CO2-aftryk
Fødevarer

Varighed:
20 minutter

Læringsmål:
Eleverne forstår at begrebet bæredygtighed er komplekst

Eleverne kan diskutere og sammenligne råvarer i forhold til forskellige parametre for bæredygtighed

Baggrund

Tang, muslinger og østers er uden tvivl bæredygtige fødevarer, hvis vi udelukkende forholder os til deres CO2-aftryk. Men bæredygtighed er mere end bare CO2. Det handler f.eks. også om vandforbrug, arealforbrug og næringsindhold. I denne samtaleøvelse får eleverne mulighed for at diskutere forskellige parametre inden for bæredygtighed i almindelige fødevarer.

Det skal du bruge (pr. gruppe)

  • Et sæt bæredygtighedskort (arbejdsark #15), udprintet og lamineret.

Proces

  1. Eleverne skal nu rangere råvarerne på deres kort, fra mest til mindst bæredygtig.
  2. Lad eleverne indbyrdes argumentere for hvorfor de vurderer råvarerne som de gør. Hjælp dem med at reflektere over hvad de mener, når de vurderer bæredygtigheden af en råvare.
  3. Lad så eleverne vende kortene og studere og sammenligne CO2-aftrykket, ferskvandsforbruget og arealforbruget for den enkelte fødevare. Havde de lavet rækkefølgen rigtig? I forhold til hvilke parametre?
  4. Giv eleverne mulighed for at lave en ny rangering af fødevarerne, fra mest til mindst bæredygtig, ud fra de nye informationer bag på kortene.
  5. Diskutér resultatet af øvelsen med eleverne, f.eks. ud fra refleksionsspørgsmålene herunder.

Refleksionsspørgsmål

  • Har eleverne lavet en ny rangering efter de vendte kortene, og hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad har de lagt vægt på?
  • Er alle grupper i klassen enige om rangeringen? Hvorfor, hvorfor ikke?
  • Vejer nogle af parametrene (CO2-aftryk, ferskvandsforbrug, arealforbrug, protein-indhold tungere end andre?)
  • Hvilke parametre tages der ikke højde for? (f.eks. dyrevelfærd, madvaner, produktionsforhold, næringsværdi)
  • Er vi blevet klogere på begrebet bæredygtighed?

Undervisningsmaterialer:

Kombinér evt. med:

Printvenlig version: