Hvis jeg kun måtte have tre ting med på en øde ø…

Kathrine er praktikant hos Havhøst fra Skovskolen, hvor hun er under uddannelse som natur- og kulturformidler. Som del af sin praktik har hun blandt andet været med til at gennemføre en stribe undervisningsaktiviteter på Ungdomsøen – det her er hendes beretning fra det gamle fort i Øresund.

“Hvis du kun måtte have tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?”. Det spørgsmål er jeg blevet stillet flere gange, i forskellige afskygninger. Efter at have tilbragt en uge på Ungdomsøen (som heldigvis slet ikke er øde) sammen med københavnske skoleklasser, synes jeg efterhånden at kunne give et kvalificeret svar.

En fiskestang

På en lille ø som Ungdomsøen er det oplagt at have fuld fokus på havet. Havet omkring øen er jo netop det, der gør øen til en ø. Det kommer måske ikke som en overraskelse for mange, men vi er i Danmark meget lidt bevidste om alt det hav og den kyst (der er meget!) som omgiver os, og danner ramme om vores levesteder. Dagene på Ungdomsøen blev brugt med blikket vendt ud mod og ned i Øresund.

Øresund er helt særlig. Det er et af Danmarks mest artsrige farvande, fordi der siden 1930’erne har været forbud mod trawl-fiskeri. Vi undersøgte sammen med eleverne, hvad der ellers er så specielt ved Øresund. Hvordan ser det ud? Hvordan smager det (spoiler: salt) og hvor koldt er det? Vi lærte også en håndfuld arter at kende – især da turen gik op i øens Food Lab, hvor vi eksperimenterede med retter med udgangspunkt i det spiselige Øresund. Havhøst har nemlig rod i en drøm om, at børn tidligt i deres liv bliver introduceret for havets lækkerier og bæredygtige alternativer til de traditionelle, danske livretter.

En lommelygte

Det går ikke stille for sig, når man en almindelig onsdag ankommer på Ungdomsøen med færgen fra Nyhavn sammen med 49 københavnske skolebørn. Begejstringen er stor og spørgsmålene mange. Men det er også overvældende som 10-årig at blive sejlet en halv time ud på en tilsyneladende øde lille ø for så at møde et ungt menneske, som siger “Velkommen til Ungdomsøen – her bor jeg!” På Ungdomsøen bor nemlig en gruppe frivillige, som har valgt at give et år af deres liv til øen. Med ét er rammen ligesom sat for den kærlige energi og det engagement, som ligger bag fænomenet Ungdomsøen.

Følelsen af begejstring og overvældethed bliver ikke mindre, når eleverne får at vide “I må være overalt, bare I passer på jer selv, hinanden og stedet.” Når vi giver undervisningen en pause og lader børnene løbe løbsk på øen, sætter de helt intuitivt kursen mod enten det højeste eller det laveste punkt på øen – det sidste dybt nede i mørket, i de underjordiske gange på det gamle militærfort.

Magisk fantasi

Dagene på Ungdomsøen kom derfor til at handle om meget mere end havet, dets spiselighed og bæredygtige ressourcer. Leg, nysgerrighed og fantasi var konstant til stede af den type, som kun naturen kan slippe løs, bære og danne ramme for. Naturen, som i dette tilfælde selvfølgelig findes helt ubetinget på Øresunds lunefulde præmisser. Det var ret magisk at være vidne til, faktisk.

Heldigvis får jeg lov til at undervise på Ungdomsøen igen. Fra november til januar er Havhøst nemlig inviteret til at være ansvarlig for forløbet “Spis Havet”, som er en del af Ungdomsøens undervisningsprojekt “Unge omgivet af Hav”. Jeg er ikke i tvivl om, at magien vil vende tilbage.