11: Hvor vokser søsalaten hurtigst?
Øvelseskort #11
Emner:
Vækstbetingelser for søsalat
Tang
Fotosyntese
Vækstforhold
Varighed:
40 minutter + en uge på skolen
Læringsmål:
Eleverne får viden om og erfaring med dyrkning af søsalat
Eleverne kan opstille en hypotese og efterprøve søsalatens vækstbetingelser
Baggrund
Søsalat hører til kategorien grønalger. Under de rigtige betingelser kan søsalaten vokse helt utroligt hurtigt, og fordoble sin vægt på 2-3 døgn og blive op til en kvadratmeter. På grund af sin hurtige vækst har søsalaten potentiale til at kunne udnyttes til bioremediering, hvilket vil sige at søsalaten kan udsættes med henblik på at binde overskydende næring i et havområde. I denne øvelse skal eleverne selv prøve kræfter med at dyrke søsalat, opstille en hypotese, og efterprøve søsalatens vækstbetingelser. På forløbet får eleverne i grupper deres egne små akvarier med hjem, og derfor er øvelsen oplagt til at indgå i et længere forløb.
Det skal du bruge (pr. gruppe)
- Fire klare plastbøtter eller glas á ca. 500 ml
- Postevand
- Havsalt (20 g. salt pr. liter vand)
- Friskt havvand
- Udstikker, rund, 30-50 mm
- Friskhøstet søsalat i hele løv, som kan udstikkes
- En klud
- Lamineret millimeterpapir
- Blanke etiket-klistermærker
- To luftpumper (med to udgange) + 4 slanger til luftpumper + 4 luftsten
- Husholdningsfilm til at lave låg til akvarierne og minimere vandtabet fra pumpens sprøjtevand
Proces
Eleverne skal først ud i grupper og indsamle havvand (som jo har et naturligt indhold af næring) i to af deres plastbøtter/glas. I de to andre plastbøtter/glas skal eleverne blande “rent” og næringsfrit saltvand. Pr. liter vand skal eleverne iblande 20 gr. salt. Nu skal eleverne forsigtigt udstikke fire lige store stykker søsalat. Brug kluden her, som et blødt underlag. På arbejdsarket skal eleverne notere den oprindelige størrelse på søsalat-stykkerne. Eleverne skal hertil udregne arealet af søsalatstykkerne i cm2. Eleverne skal nu lægge et stykke søsalat i hver af de fire plastbøtter. Med mærkater skal eleverne nu markere hvilke to bøtter der er et naturligt indhold af næring (dvs. det naturlige havvand) og hvilke to bøtter der er næringsfrit vand i (dvs. det kunstige havvand). Yderligere skal eleverne markere, om bøtten skal have lys eller ikke lys. Det kan være sollys eller vækstlys. Se arbejdsarket for yderligere beskrivelse.
Når forsøget er sat op skal eleverne i grupperne vælge den bøtte hvor de forventer at væksten vil være størst – eleverne skal notere dette (deres hypotese) på arbejdsarket. Placér forsøgsopstillingen i klassen eller faglokalet, hvor der kan holdes øje med det. De “akvarier” som ikke skal have lys kan enten placeres i et skab, et mørkt lokale eller under en kasse. Efter en uge skal eleverne samle op på forsøget igen, og registrere og måle søsalatens eventuelle vækst på milimeter papir. Resultaterne skal de notere på arbejdsarket.
Refleksionsspørgsmål
- Var der vækst? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilke fejlkilder var der i forsøget?
- Hvor var væksten størst, og be- eller afkræfter det den oprindelige hypotese?
- Hvad kan vi bruge vores nye viden til i forhold til etableringen af en maritim nyttehave?
- Hvilke potentialer kan vi se i søsalaten? Som afgrøde? Som fødevare? Som miljømæssigt virkemiddel?
- Hvilke ulemper kan der være ved den måde søsalaten vokser på?