Madkulturelt nybrud: På sporet af nye livretter
Danskerne elsker pasta med kødsovs, frikadeller og stegt kylling – ikke ligefrem madretter, der ser ud til at skulle frelse menneskeheden. Ikke desto mindre er det vores foretrukne aftensmåltider, og sådan har det været i mange år. Men i disse år gør emner som madspild, dyrevelfærd, klima og grøn mad deres indtog – det er tid til at få sig nogle nye livretter. Men hvordan gør man så det?
Alle gode revolutioner starter nedefra – og ægte forandringer finder sted over en lang periode. Nye livretter starter med vores børn. Men hvordan får vi dem til at elske muslinger og tang mere end en stegt kylling? Svaret er selvfølgelig ikke, at de skal elske klimavenlig mad, fordi det redder planeten. Vi skal ikke tale til børnenes fornuft og samvittighed, men direkte til deres smagsløg. Det handler om velsmag. Vi skal derhen, hvor ungerne hellere vil have tangchips end de bølgede fra Kims og foretrækker dybstegte muslingenuggets fremfor oksekødslasagne.
Mor og far skal på banen
Det stiller selvfølgelig krav til børnenes voksne. For hvordan tilbereder man fremtidens fødevarer, så de forvandler sig til ustyrligt lækre retter, som børnene elsker, og som giver mening for en familie at sætte på madplanen, når middagsmaden skal på bordet i en travl hverdag? De færreste danskere kommer længere end moules marinieres eller moules frites, når de skal forestille sig, hvad en musling kan bruges til. Østers er for de fleste danskere ikke andet end en våd, salt klat, der koster alt for meget. Og tang aner stort set ingen, hvad man skal stille op med. Far og mor har lige noget, de skal have læst op på her.
Men ofte er det også svært at få fat på råvarerne. Tang findes stort set ikke i dagligvarehandlen – ihvertfald ikke frisk, lækker tang. Kvaliteten af supermarkedernes vakuumerede muslinger er alt for ofte så lav, at al appetit fordufter, når man river folien af pakken, og dunsten af døde muslinger undslipper. Østers kan man sjældent få fat på, med mindre man køber ind hos sin fiskehandler, og det gør de færreste af os desværre i hverdagen.
Lokale forsyningskæder
Folkedrevne maritime nyttehaver langs vores kyster løser forsyningsproblemet ved at etablere helt lokale loops, hvor produktion, høst og forbrug sker fra menneske til menneske, og varernes normale vej igennem systemerne er kortsluttet. Det gør også, at de råvarer, vi får mellem hænderne, altid er helt friske og af en helt sublim kvalitet. Og det betyder altså noget for den oplevelse, vi får, når vi skal tilberede og spise maden.
Børnene har endda mulighed for at være med i hele cyklussen fra havmark til mad, når de tager med forældre eller bedsteforældre ud i den maritime nyttehave for at tilse afgrøderne og deltager i høstfester og madlavning – det er altsammen noget, der øger appetitten.
20% vægtforøgelse om dagen!
Så meget lægger nogle danske tangarter til deres vægt! Det er helt vildt! Søsalat kan fordoble sin vægt på få dage! Det siger noget om tangens potentiale til at optage CO2 og blæse luft og liv ud i vores trængende have.