Østerssafari på Rømø
Sammen med Slow Food Danmark arrangerer vi en tur til Rømø for at samle østers i selskab med en dygtig lokal naturvejleder. Vi hører om Nationalpark Vadehavet og den unikke natur i området. Vi samler østers i fællesskab og smager naturligvis på dem friske fra havet. Dernæst er der mulighed for at følge med til en bålhytte på fastlandet hvor vi vil lave mad med vores fangst og indtage en sen frokost. Turen er arrangeret af Slow Food Danmark og Havhøst og er for foreningernes medlemmer, men det er muligt at deltage i arrangementet som ikke-medlem, se mere information længere nede.
Det sker lørdag den 5. marts 2022
Program for dagen
Kl. 09.30 Mødested Bonus- benzintanken, Vesterhavsvej 15, 6792 Rømø
Vi følges ad til Juvre, hvor vi parkerer bilerne og går ud ved lavvande på østersbankerne
Kl. 13.00 Kører vi til Kompetencecenter Tønder, Pionér Allé 15, 6270 Tønder, hvor vi vil lave mad i bålhytten.
Kl 16.00 siger vi tak for i dag.
Praktisk
Påklædning efter vejret. Husk gummistøvler og vand- og vindtæt tøj, evt. waders.
En spand, greb og handsker.
Evt. tørt skiftetøj.
Man skal kunne gå et par kilometer og holde til at stå op i længere tid. Vi skal gå ca. 300 m. ud i det lave vand og derfor er turen ikke egnet til dårligt gående og kørestolsbrugere.
Spis stor morgenmad hjemmefra, vi smager naturligvis på de friske østers ude i naturen, men vi spiser først et større måltid senere på dagen i bålhytten. Indtagelse af østers er på eget ansvar.
Transport og overnatning
Slow Food Danmark vil forsøge at arrangere samkørsel fra København, men som udgangspunkt skal man selv stå for transport.
Ønsker du samkørsel, så skriv på vores arrangement på Facebook.
Mod betaling kan Slow Food også arrangere overnatning på Vandrehjem i Tønder, Sønderport 4, 6270 Tønder, på delte værelser (ca. 300 kr pr nat pr person) fra fredag til lørdag.
Tilmelding
Prisen for Slow Food og Havhøst medlemmer er 300,- og prisen for ikke-medlemmer er 350,-
Køb billet her https://slowfooddanmark.nemtilmeld.dk/8/
Tilmeldingsfrist 28. februar 2022
Kontaktperson
Anne Vonsild, bestyrelsesmedlem af Slow Food Danmark, tlf. 51 96 28 77, gerne sms eller mail annevedsted@hotmail.com, oplys gerne om allergener i forhold til fødevarer.
Læs mere om Slow Food Danmark https://slowfood.dk/