Regenerativ havdyrkning finder vej ind i den blå naturvejledning
I slutningen af oktober afholdt vi en workshop i regi af vores nationale undervisningsprojekt Haven i havet. Workshoppen var målrettet de 20 formidlingsinstitutioner i landet, der har sagt ja til at sætte regenerativ havdyrkning på skoleskemaerne. Det er museer, akvarier og naturskoler, der alle har en marin profil, og som i årevis har finpudset formidlingen om det liv, der udspiller sig under overfladen, og hvad det egentlig har med os landdyr at gøre. Det er wadersture, sildedissektioner, mikroplastikundersøgelser, strandoprydninger og meget, meget mere.
Og nu har regenerativ havdyrkning også sneget sig ind – ikke kun hos vores 20 dygtige partnere, men i den marine naturvejledning generelt. Det er menneskets positive samspil med naturen, der vinder ind – en måde at lære eleverne om marint medborgerskab, om handlekraft og om produktion, der ikke skader naturen. Det er en bevægelse fra at lære om havet som noget, der står udenfor os selv, til noget, vi er en del af, og som vi skal spille sammen med.
Skolehaver til lands – og til vands
Vi har faktisk set bevægelsen før. Dengang skolehaverne vandt frem, og elever fik mulighed for at lære om fødevareproduktion, omsorg for naturen, plantearter og andre køkkenteknikker ved at bruge en del af skoledagen i en køkkenhave. Og ikke nok med det – haven blev også en platform for at lære matematik, dansk, historie, samarbejde og fysisk udfoldelse. Skolehavebevægelsen er blevet bakket op med masser af forskning, og med en kæmpe indsats fra foreningen Haver til Maver er fænomenet på vej ind i alle danske kommuner, fra vuggestue til folkeskoleeksamen.
Og nu flyder bevægelsen ud i havet, og vi er virkelig stolte af at have været fødselshjælper for så mange skoleprogrammer rundt om i landet, og endnu mere stolte af, at det nu blomstrer flere steder uden vores indblanding.
Den maritime nyttehave er en læringsplatform
I de blå skolehaver lærer man om havmiljøets karakter; hvor salt er vandet, hvor god sigtbarheden er, hvilke strømforhold der gør sig gældende, men også om, hvordan vores madkultur har ændret sig fra østerssluprende stenalderfolk til en befolkning, hvis madvaner gør skade på både krop og natur. Den maritime nyttehave er blevet en platform, hvor børn både kan lære at kende de marine arter fra deres lokalmiljø, men også få en førstehåndsoplevelse af, hvordan fremtidens fødevareproduktion kan se ud.
Annette Weiss, naturvejleder i Naturpark Lillebælt og partner i Haven i havet:
“(…) Og noget af det, jeg holder allermest af, er, at regenerativ havdyrkning tilbyder en del af en løsning på nogle af de mange udfordringer, skoleeleverne hele tiden skal forholde sig til (klimakrise, fødevarekrise osv.). Og en handlekompetence.”
Søren Forsberg, skoletjenesten Kattegatcenteret og partner i Haven i havet:
“Når vi underviser eleverne, oplever vi at komme forbi ‘det har vi jo altid gjort’ og guide dem i retning af ‘kan man virkelig det’. Det, som er så stærkt ved det her forløb, er, at eleverne ikke bliver skubbet op i et hjørne, hvor de er tvunget til at gøre sig nogle vigtige erkendelser; det kommer igennem de stærke sanselige indtryk, de møder undervejs.”
Flere ringe i vandet
Haven i havet løber nu på 4. projektår, og i Havhøst er vi i fuld gang med at gøre oplevelser og læring i de maritime nyttehaver tilgængelige for en endnu større målgruppe. Vi arbejder lige nu sammen med to gymnasier på at udvikle undervisningsmateriale til biologi på A- og B-niveau, ligesom vi i samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen og Techcollege arbejder på at få regenerativ havdyrkning på radaren hos fremtidens kokke.
Med Haven i havet styrker vi naturvidenskabelig læring ved at gøre den sanselig, relevant og praksisnær, men hvad der måske er endnu vigtigere, så øger vi havbevidstheden, handlekraften og det marine medborgerskab hos en generation, der er vidne til et havmiljø i frit fald.