Undervisning i København

Havhøsts helt egen blå skoletjeneste giver jer mulighed for at prøve kræfter med regenerativ havdyrkning og med alle sanser at få indblik i havnens økosystem og øje for sammenhængen med de store, globale fødevaresystemer.

Fra Bølgemarken i Københavns havn arbejder vi hands-on med dyrkning, prøvetagning, dissektion, madlavning og samtale om små og store emner. Vi underviser dagtilbud og fra 4. klasse og opefter og har udviklet en række forløb, der varierer i emner og målgruppe. Men du er altid velkommen til at tage fat i os, hvis der er noget helt særligt, du er ude efter.

Vi er en del af Københavns Kommunes Åben Skole og Åben Dagtilbud og kan derfor tilbyde københavnske folkeskoler og dagtilbud gratis forløb, men alle skoler og institutioner har mulighed for at være med.

OBS: 'Muslingefarmen', 'Tangmarken', 'Muslingeburgeren', 'Haven i havet' og 'Foredrag om fremtidens blå fødevarer' er udsolgt for resten af år 2025, men der udbydes flere i år 2026.

Muslingefarmen

Under et besøg på Bølgemarken får I mulighed for at prøve kræfter med nogle af de mange opgaver, som havbonden dagligt tumler med. I lærer om havnens liv og oplever, hvordan maden bliver til.

Muslingeburgeren

Havhøst rykker ud med ladcykel, og eleverne lærer at rense, sortere, tilberede og smage på fremtidens fødevarer.

For lejrskoler

Skal I på lejrskole i København? Så kom ned og besøg Havhøst, og lad eleverne få vind i håret og vand under neglene

Foredrag om Fremtidens blå fødevarer

I foredraget har vi fokus på bæredygtig dyrkning af fødevarer, og hvorfor arbejdet med dyrkning i havet giver mening i forhold til klima, natur og sundhed.

Tangmarken

Under et besøg på Bølgemarken vil eleverne med egne øjne opleve, hvad tang kan bruges til, når vi tager forskerbrillerne på og lærer at forstå tang som den enestående organisme, den er.

For dagtilbud

Gennem leg, fortællinger og smagsoplevelser skal vi sammen med børnene på opdagelse i muslingens verden.

Haven i Havet

Haven i havet er et nationalt undervisningprogram, der tager udgangspunkt i de maritime nyttehaver der dukker op langs de danske kyster.