Tangskove og bæredygtighed
Af Cecilie Wirenfeldt
I oktober afholdt AlgeCenter Danmark i samarbejde med Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og Kattegatcenteret den niende Nordic Seaweed Conference – en årligt tilbagevendende tangkonference i Grenå, hvor Havhøst var til stede for at blive klogere på, hvad industri og forskere arbejder på i relation til tang.
Tang er ikke jordbær
Vi har dyrket vores jorde og køkkenhaver i Danmark i århundreder, og vi har stor, dybdegående viden og forståelse for, hvordan jordbærrets frø¸ kan sås, hvordan vi planter jordbærplanten og får den til at vokse, hvordan vi passer og plejer og høster den – og bruger den i vores køkken. Det er ældgammel viden, og det sidder på de flestes rygrad. Men med tang er det en helt anden historie. Forskere og tangdyrkere er nået langt med nogle få, udvalgte tangtyper – her i Danmark især sukkertang. Men vi er langt fra i mål. Sukkertangen kan sås og den kan vokse, men den vokser ikke lige godt alle steder. Ved at afprøve og teste i landets maritime nyttehaver får vi viden, der bidrager til fremtidens dyrkning, og vi får tangen ud på flere danskeres spiseborde.
Bæredygtighedsmål i fokus
Men der skal bruges mere tid og flere ressourcer på at forstå dyrkningen, og bæredygtighedsaspektet skal naturligvis være en grundpille i den forbindelse. Lige præcis bæredygtighed var årets emne på tangkonferencen i Grenå, hvor FN’s bæredygtighedsmål var i fokus, og hvor flere potentielle anvendelsesområder for tang blev behandlet. Det lyder måske mærkeligt, at man kan fylde to hele dage ud med at tale om tang, men det var slet ikke svært. Oplæggene spændte fra dyrkning af tang til tang som biobrændsel, fra grisefoder til hudplejeprodukter med tang som aktiv ingrediens – og selvfølgelig om tang som fødevare. Alle anvendelsesområderne er utrolig interessante og relevante, og det er helt sikkert, at tang har masser af potentialer. Men alle anvendelsesområderne er dybt afhængige af selve dyrkningen. Hvis ikke vi får succes med at dyrke og producere tang, kan alt det andet faktisk være ligegyldigt.
I forhold til bæredygtighedsmålene har tang et stort potentiale til at skabe en positiv udvikling indenfor bæredygtighedsmål 13 (klimaindsats) og 14 (livet i havet).
13: Tang som CO2-virkemiddel
Tang kan bidrage til en mere positiv udvikling på klimaområdet ved at binde CO2. Sukkertang er den mest udbredte dyrkede tang i Europa, og er i virkeligheden en brunalge i kategorien “kelp”. Kelp er store brunalger, som bl.a. kendetegnes ved deres høje vækstrate. Der findes mange andre former for kelp end sukkertang, og nogle typer kelp kan vokse en halv meter om dagen og blive mere end 80 meter lange. Det er derfor potentielt en rigtig effektiv – og hurtig – måde at binde CO2 på.
14: Tang og livet i havet
Ser vi på tangs bidrag til livet i havet skal vi starte med at fokusere på den dyrkning, der finder sted på landjorden. Fra markerne siver organiske næringsstoffer ned i jorden og ud i havene, og især fjorde i områder med intensiv landbrugsproduktion vil have et øget næringsstofindhold. Jo flere næringsstoffer der er i fjordene, desto mere ændrer vi på miljøet – og det går ud over livet i havet. Tang har ikke rødder, men optager næringsstoffer gennem stort set alle deres celler. Derfor kommer næringsstofferne til dem med vandets strøm, og når man dyrker tang i en fjord med et unaturligt højt indhold af næring kan tangen bidrage til at rense vandet. Det er med andre ord utrolig bæredygtigt at dyrke tang. Vi skal ikke bruge landjord, vi tilføjer ikke gødning og vi bruger ikke af grundvandet.