Havhøst og FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling

Havhøsts arbejde berører intet mindre end 10 af FN’s 17 bæredygtighedsmål. Det er helt i tråd med den måde, som målene er tænkt på: Det er, når vi tænker på tværs, at målene viser deres relevans. Og så hænger det 100% sammen med Havhøsts grundlæggende greb, nemlig at vise hvordan alting er forbundet – land, himmel, hav, menneske og natur. Her kan du læse om, hvordan Havhøst arbejder med de forskellige bæredygtighedsmål.

Bæredygtighedsmål #2: Stop sult

Havhøst frembringer fødevarer til mennesker. Og vi skubber på en madkulturel forandring, så fremtidens livretter kan sættes på bordet uden at vores planet lider skade undervejs. Vi frembringer verdens mest bæredygtige kødprotein, som bliver en af fremtidens store underskudvarer.

Bæredygtighedsmål #3: Sundhed og trivsel

Den maritime nyttehave er en hobby under åben himmel med vind i håret og vand under neglene, hvor generationerne mødes og dyrker livet sammen. De afgrøder, der kultiveres i den maritime nyttehave, er ikke alene velsmagende og bæredygtige, men også uhørt sunde. De indeholder høje koncentrationer af vitaminer, mineraler og proteiner – ikke mindst tangen, der også indeholder bioaktive stoffer med direkte sundhedsfremmende og forebyggende egenskaber. 
Bæredygtighedsmål #4: KvalitetsuddannelseEn vigtig del af Havhøsts virke er undervisning og formidling til børn og unge. Ikke mindst faglighed indenfor det naturvidenskabelige område bringer vi i spil, aktualiserer og kontekstualiserer, så nye generationer af borgere og forbrugere får bæredygtig anvendelse af vores spiselige, marine ressourcer og kredsløbs-tænkning helt tæt på.

Bæredygtighedsmål #7: Bæredygtig energi

Biobrændsel er en overgangs-energikilde frem mod generel adoptering af 100 % rene energikilder som vind-, bølge- og solenergi. Men indtil den dag oprinder, kan biobrændsel kilder være med til at fortrænge den helt sorte energi fra kul og olie – siger nogle eksperter. Andre hæfter sig ved risikoen for, at biobrændsel, der jo også er baseret på omsætning af kulstof, kommer til at udskyde udfasningen af sort energi, og at man bør springe direkte til de helt rene energikilder uden noget mellemtrin. Uanset hvad, så er en af de helt oplagte anvendelsesmuligheder for tang biobrændsel. Tangen vokser enormt hurtigt, skal ikke fodres, gødes eller vandes – og optager ikke plads på landjorden, hvorved andre afgrøder fortrænges. Det tang, der i dag dyrkes i de folkedrevne maritime nyttehaver, bliver ikke brugt til andet end menneskemad, men det tang, der grundet eksempelvis begroning ikke egner sig til at spise, vil man kunne bruge til brændsel.

Bæredygtighedsmål #8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Havhøst har et stærkt fokus på folkedrevne maritime nyttehaver, hvor kultivering og høst af afgrøder går hånd i hånd med lokalt forbrug udenom varernes normale vej gennem værdikæderne. Men vi ser også, hvordan hele fiskerierhvervet er ved at kuldsejle. Meget få og kæmpestore fartøjer sidder på langt størstedelen af det danske fiskeri fordi de har opkøbt kvoter fra mindre fartøjer, som efterfølgende er sendt på pension. De få tilbageværende små erhvervsfiskere  langs de danske kyster oplever dalende vilde fiskebestande og har sværere og sværere ved at leve af det, de elsker højest – nemlig havet. Havhøst arbejder på at motivere disse fiskere og andre, der elsker havet og gerne vil leve af det, et supplement til jagten på vilde fisk, nemlig kultivering af regenerative afgrøder. Det vil kunne skabe nye jobs og økonomisk vækst på steder i Danmark, der virkelig har brug for det.

Bæredygtighedsmål #11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Danmark er et vandland. Der er flere meter kyst per indbygger i Danmark end i noget andet land på kloden. Men vores kystbyer oplever dalende indbyggertal – fiskeriet forsvinder og sammen med det en masse erhverv, der tidligere var med til at skabe liv, jobs og omsætning. Og måske lige så vigtigt: En havkultur og -identitet, der med maritime nyttehaver og Havhøst kan vende tilbage på en ny og bæredygtig facon.

Bæredygtighedsmål #12: Ansvarligt forbrug og produktion

Fødevarebranchen er ansvarlig for en stor del af det samlede negative aftryk på planetens klima og økosystemer fra menneskelig aktivitet. Det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved, og det er ikke ét, men mange værktøjer, der ska til. Et værktøj bør være at producere afgrøder, der bidrager positivt til vores miljø, klima og sundhed, når vi producerer dem. Afgrøder, der lægger til fremfor at trække fra. Afgrøder, der er regenerative – som blåmuslinger, tang og østers. Jo større en del af vores kultivering, der gribes regenerativt an, desto bedre et udbytte for alle – inklusiv planeten. 

Bæredygtighedsmål #13: Klimaindsats

Tang er en fuldstændig fantastisk plante (der slet ikke er en plante, men en alge). Den vokser nemlig ved at udføre fotosyntese, og optager ligesom planter på land CO2, som i tangen omskabes til kulstof, der bruges til at opbygge væv, og ilt, der blæses ud i havet og tilfører nyt liv. Men tang vokser ekstremt hurtigt sammenlignet med planter på land. Søsalat lægger hver dag op til 25% til sin vægt! Så det er store mængder CO2, der optages og bindes i tangen. Man taler i disse år meget om kulstofdræn – altså om at man ikke alene skal reducere vores udslip af klimagasser, men også for alvor gøre noget ved at trække de gasser ud af atmosfæren, der allerede er sluppet ud. Her kan tang have en væsentlig – og totalt uudnyttet – rolle at spille. Store, bølgende skove under vandet, der trækker CO2 ud af atmosfæren og desuden har en lang række andre vigtige funktioner – eller “økosystemtjenester”, som man kalder det.

Bæredygtighedsmål #14: Livet i havet

Tangskove fungerer nemlig ikke alene som potentiel fremtidig energikilde, kulstofdræn og mad til mennesker. Den ilt, som tangen producerer, modvirker nemlig iltsvind, der er årsag til enorme døde zoner under havet, og er på den måde med til at understøtte fremvæksten af et mylder af liv. Tangskovene er også gemmesteder for en lang række småfisk og andre marine organismer, der er blevet hjemløse, fordi stenrevene er blevet fisket op og havbunden pløjet til ørken af bundslæbende fiskeredskaber. Endelig sker der det, at når CO2’en trækkes ud af vandet reduceres forsuringsgraden i havet, hvilket også er med til at gøre det lettere for organismerne i havet at overleve – ikke mindst dem med skal, eksempelvis blåmuslinger. Og blåmuslinger er også med til at skabe liv i havet. Blåmuslingerne – og østers – optager nemlig overskydende næringsstoffer, der bliver udledt til havene fra spildevandsrensning og fra landbrugsproduktion. Næringsstoffer, der indtil muslingerne går i gang med at filtrere vandet, giver frit løb for kæmpe algeopblomstringer langs kysterne, og gør livet rigtig svært for ålegræs, bundliv og fisk.

Bæredygtighedsmål #17: Partnerskaber for handling

Havhøst ser sig selv som en meget organisk opbygget organisation. Vi er en del af et økosystem af foreninger, virksomheder, undervisningsinstitutioner, universiteter og ganske almindelige mennesker, der deler en ambition om at passe bedre på vores have og vores planet. Vi arbejder tæt sammen med andre organisationer, deler beredvilligt ud af vores viden og håber gennem vores arbejde at kunne inspirere andre til at lytte til havets stemme.

8. juni er World Oceans Day – læs mere om det på https://worldoceansday.org