Søl-koden knækket

Blogindlæg af Cecilie Wirenfeldt

Søl (Palmaria palmata) er en smuk rødalge, som grundet sin sprøde umami også går under navnet havets bacon. Den findes naturligt i Danmarks indre farvande og gror på sten eller andre tangarter i dybder af to til 20 meter. Og nu har en dansk forsker knækket koden til at dyrke søl, så der går måske ikke længe før de maritime nyttehaver kan dyrke deres egen hav-bacon.

I Skotland og Irland er søl en traditionel snack, og går under navnene “dulse” eller “dillisk”. Søl har været en spise hos folk, der bor langs Nordatlantens kyst, helt tilbage i vikingetiden, og er nævnt i den islandske saga ”Egils saga”. Søl har en unik smag og er en af de tangarter, der har det højeste indhold af protein. Man kan købe tørret søl i flere forskellige butikker i Danmark (supermarkeder og helsekost). 

Peter Søndergård Schmedes blev i maj ph.d. i tang, og han er kommet i mål med vigtig forskning om dyrkning af søl i fjordene i Danmark og Norge. Hans hovedfokus var at forbedre dyrkningsmetoden af søl ved at undersøge klækkeri-teknikkerne og metoderne ved dyrkning i både hav og landbaseret. Det lykkedes for Peter at knække koden til dyrkning af søl på net, der er placeret i vandoverfladen, og derfor er nemme at håndtere og høste. Peters arbejde er også blevet til en manual til dyrkning af søl i danske farvande: https://tangnu.files.wordpress.com/2020/04/manual-til-dyrkning-af-sc3b8l_final.pdf

Det var længe en gåde for biologer, hvordan søl formerede sig. Det har nu vist sig, at han-planterne og sporofyt-planterne (dem, der producerer sporer) er dem, vi finder voksende på sten, mens hun-planterne er mikroskopiske og har kortvarig levetid. 

Den naturlige fertilitet for søl er i perioden december til marts og helt fraværende om sommeren. Det bedste tidspunkt at dyrke tang på er at starte udplantningen af sporer i starten af efteråret, men det betyder, at sølens fertilitet skal startes op allerede i sommerperioden, hvilket for søl ikke har været muligt før nu. Peter tog de første spæde stik i sin forskning på dette område og fandt ud af at kunne gøre det ved at modne sporerne i et klækkeri gennem justering af miljøfaktorer som dagslængde, vandtemperaturer, mængden af næring og lysstyrke.

Peter fandt, at sporefrigivelse blev positivt påvirket ved høj agitation af vand, og at fertile sporofytter frigiver sporer i mindst 20 døgn, hvorimod andre tangarter (som sukkertang) frigiver dem i løbet af få timer. 

Selvom arbejdet lægger nogle gode, solide grundsten for dyrkning af søl, så er dyrkningsmetoden endnu ikke helt optimeret, og der bør derfor undersøges, iagttages og videreudvikles mere. Vi håber, at der rundt omkring i landets maritime nyttehaver snart vil vokse søl!

Kilder:

• Manual til dyrkning af søl (Palmaria palmata) i danske farvande: https://tangnu.files.wordpress.com/2020/04/manual-til-dyrkning-af-sc3b8l_final.pdf
• Nordjyske 27. maj 2020: https://nordjyske.dk/nyheder/morsoe/stor-interesse-for-at-dyrke-foedevarer-i-fjorden-peter-er-ph-d-i-tang/8f3b60d8-961d-4cec-b684-3fb719b96e4d
• Jan Rueness, Alger I Farger
• Peter Søndergaard Schmedes, Investigating hatchery and cultivation methods for improved cultivation of Palmaria palmata, 2020, PhD Thesis