Fra god idé til maritim nyttehave: Sådan kommer du selv i gang

Den maritime nyttehave er et sted, hvor mennesker samles omkring at frembringe rene, sunde og velsmagende fødevarer til sig selv og hinanden. Samtidig træder de ind forrest på scenen i kampen mod klima-, biodiversitets og fødevarekrise, men hvordan fungerer en maritim nyttehave? Og hvordan kommer man i gang?

De fleste maritime nyttehaver er baseret på en lille gruppe lokale ildsjæle, der har set lyset i at etablere en fælles havmark. Eller i mange tilfælde en naturskole, der går ind i arbejdet, fordi naturvejlederne har et ønske om at bruge den maritime nyttehave i deres formidlings- og undervisningsaktiviteter. 

Fra lokale ildsjæle til dyrkningsforening

Uanset hvor den første gnist kommer fra, er et vigtigt første skridt, at initiativtagerne stabler et åbent informationsmøde på benene, så alle, der gerne vil være med, får mulighed for det. Det kræver mange gode kræfter at komme godt i gang, og den maritime nyttehave fungerer ofte som et samlingspunkt for en masse forskellige mennesker, der mødes på tværs af alder, køn, profession og politisk overbevisning. 

Informationsmødet skal gerne resultere i, at en lokal arbejdsgruppe på 4-8 personer påtager sig at arbejde hen mod afholdelse af en stiftende generalforsamling i en lokal dyrkningsforening. 

Det kræver først og fremmest, at man har et sæt vedtægter at samles om. Men man kan sagtens sideløbende med, at vedtægterne tager form, begynde at sondere placeringer til en maritim nyttehave. Skal den eksempelvis ligge inde ved kysten, hvor man let kan komme til den? Eller ude på åbent vand, hvor der skal bruges en båd for at tilse og høste afgrøder? Er der nok næringsstoffer i vandet? Tilstrækkelig vandgennemstrømning? Hvor skal man vare sig for udledning af potentielt forurenet vand fra eksempelvis industri eller rensningsanlæg? 

Ofte kan kommunens tekniske afdeling assistere, og ellers er Havhøst kun et telefonopkald væk.

Tid til at ramme vandet

Når foreningen er stiftet, er den næste opgave at få etableret selve den maritime nyttehave. Det er en god idé at få en ekstern ekspert til at hjælpe med at foretage en risikovurdering af de placeringer, man har i tankerne, og derefter skal der så søges tilladelser fra relevante myndigheder og hentes den fornødne finansiering. Medlemskontingenter er sjældent nok, så ofte kigger man efter lokale fonde eller går med ind i fælles projekter med andre. Havhøst har en del erfaring med fundraising, og kan være en god sparringspartner — det samme kan de eksisterende foreninger, der også har været øvelsen igennem. 

Det er ikke klaret på en eftermiddag, men når først man har sin forening på plads og en dyrkningsfacilitet i vandet, begynder alt det sjove. Der skal oprettes arbejdsgrupper, afprøves afgrøder, afholdes arbejdsdage, høstes, spises og skåles. Og så er det oplagt at deltage i et netværk med andre af landets maritime nyttehaver, hvor man kan dele erfaringer med hinanden og blive klogere på regenerativ dyrkning i havet.

Havhøst på pletten
Mange beslutninger skal træffes og ukendt land kortlægges ved undfangelsen af en maritim nyttehave. Heldigvis er der efterhånden mange haver rundt i landet, der har gjort sig erfaringer, som de gerne vil dele ud af – og Havhøst står altid klar til at hjælpe med alt fra etablering af en forening til optimal placering af en maritim nyttehave, tilladelser, finansiering og alt det andet.