Havene koger, men hvad betyder det for vores nyttehaver?

2019 var det hidtil varmeste år i verdenshavene, og temperaturen i havene de seneste 10 år har været de varmeste, der nogensinde er målt. Men hvad sker der med afgrøderne rundt omkring i landets nyttehaver, når havene bliver varmere og varmere?

I et nyt studie, hvor forskere fra hele verden har indsamlet målinger fra over 3.000 bøjer, er dommen fastsat – verdenshavene bliver varmere år for år, og det skyldes hovedsageligt menneskets massive udledning af drivhusgasser. Selvom den gennemsnitlige vandtemperatur kun er steget 0,1 grad er det faktisk på grænsen til katastrofalt. Normalt forestiller vi os, at drivhusgasser i atmosfæren betyder højere temperaturer i luften, men det påvirker også havene. Luften, vi indånder, opløses nemlig også i vand. Det drejer sig om både ilt, CO2 og andre gasser, og jo mere af én gasart, der er i luften, desto mere opløses der også i havene. Det danner forskellige kemiske forbindelser, og får pH-værdien til at falde, så vandet bliver mere surt.

Når vandet bliver surt, udskilles der mindre kalcium og karbonat. Stoffer, som blandt andet blåmuslinger bruger til at danne robuste skaller, som skal være modstandsdygtige mod eventuelle fjender. Når energien bruges på skaldannelse fremfor vækst, vil blåmuslingerne ikke vokse sig til samme spisestørrelse, som vi kender den i landets maritime nyttehaver i dag. Og dertil kommer, at predatorer vil have lettere spil i deres jagt på det søde muslingekød.

Temperaturen på planeten stiger på grund af udledningen af drivhusgasser som for eksempel CO2. Gasserne kan sammenlignes med et varmt tæppe, der omslutter jorden, så varmen ikke kan slippe ud.

Hvordan kan maritime nyttehaver hjælpe på havets temperatur?

Maritime nyttehaver kan ikke sænke temperaturen i verdenshavene, men de kan bidrage til lagring af CO2, som hjælper med at bremse den fatale klimakrise, som må og skal bremses, før det får store konsekvenser.

Både muslinger, tang og østers hjælper klimaet i den rigtige retning. Kigger man på binding af CO2 er det hovedsageligt tang, som er den største faktor i landets maritime nyttehaver, da alger ligesom træer laver fotosyntese og dermed opsuger CO2. Tangarten sukkertang (Saccharina latissima), som dyrkes i mange maritime nyttehaver, blandt andet gennem et samarbejde med Tang.nu, er suveræn til at binde CO2 grundet dens hurtige og effektive vækst. Med flere tangdyrkende maritime nyttehaver i Danmark ville vi være i stand til at binde store mængder af CO2, og bidrage til at indfri vores mål om at blive CO2-neutrale før 2050.

Blåmuslinger kan også hjælpe til – de har nemlig et meget lavt klimaaftryk. Faktisk udledes der kun 100 gram CO2 ved produktion af et 1 kg danske blåmuslinger. Sammenligner man det med oksekød, så udledes der 13,4 kg CO2 ved produktion af et 1 kg dansk oksekød. Forskellen er markant, og det er ikke den eneste faktor, hvor blåmuslinger vinder, da de hverken skal have tilskudsfoder eller vandes.

Februar 2020

Artiklen er skrevet af Havhøsts praktikant fra Skovskolen Thomas Grønskov Sauer.