Sådan fungerer smartfarms
Hvalpsund er helt stille og roligt – og uden at tiltrække sig ret meget opmærksomhed – blevet Danmarks muslingehovedstad. Muslinge-til-menneske ratioen stikker helt af i denne lille by på kanten af Limfjorden med 626 indbyggere, der er hjemsted for flere gigantiske muslingeopdræt end noget andet sted i landet. Havdybden bliver helt ned til 27 meter, hvilket er rigtig meget for Limfjorden. Vandet er salt og sprængfyldt med næringsstoffer, der i enorme mængder tilflyder fjorden fra det omkringliggende agerland. Forholdene er ideelle for opdræt af muslinger, og bedst af alt: Edderfuglene har ikke rigtig opdaget Hvalpsund endnu.
Denne artikel er skrevet efter et besøg hos Wittrup Seafood, der driver 9 havfarme – nogle i farvandet ud for Hvalpsund, andre ved Sillerslev på østsiden af Mors. Farmene ved Hvalpsund er alle såkaldte smartfarms på 750×250 meter bestående af lange, sorte plastikrør, der ligger og vugger i havoverfladen. Langs rørene under overfladen hænger et bredmasket nettæppe, som muslingerne vokser på.
Høstprocessen
Sæsonens sidste muslinger er lige blevet høstet og sendt til Holland, hvor der lige netop på denne årstid er mulighed for at få sorteret og pakket afgrøden. Wittrup har ellers også deres egen pakkecentral nede ved Horsens, men det giver mere mening at sende muslingerne direkte til Holland, for de skal alligevel ud på det europæiske marked bagefter.
Selve høsten foregår ved, at et høstmodul monteres i den ene ende af et smartfarm-rør og sættes til at køre ned langs røret, mens store roterende børster under vandet får muslingerne til at falde ned i en kasse under vandet, hvorfra de pumpes gennem et rør op på et bæltebånd. Når vandet er siet fra, ryger muslingerne direkte ned i kæmpestore poser, der står på dækket. Det er disse poser, der sendes videre til Holland eller – når det er opportunt – til Wittrups facilitet ved Horsens, hvor muslingerne bliver renset, sorteret og pakket til forskellige formål.
Ny Udvikling: Undersænkede Smartfarms
Wittrup arbejder lige nu på at udvikle et dyrkningskoncept, hvor de meget kritiserede smartfarms undersænkes. Det vil sige, at de bliver usynlige i vandoverfladen (bortset fra nogle orange markeringsbøjer). Det gør man ved at hænge nogle store betonblokke på rørene, så de ender med at ligge cirka en meter under vandoverfladen. Det kan gøre det sværere at lokalisere nettene, når man skal vedligeholde eller høste, så lige nu arbejder Wittrup på at sætte et nyt fartøj i drift, der bedre kan bruges til at håndtere en undersænket smartfarm. Det med at undersænke smartfarms er en idé, der er opstået efter massiv kritik af de sorte plastikrør, der af mange anses for at være stærkt visuelt forurenende. Altså grimme at se på.
Miljøpåvirkninger
Limfjorden er ekstremt belastet af næringsstoffer. Sigtbarheden er lav – der er virkelig mange alger i vandet. Godt for de mange sultne muslinger, dårligt for de fleste andre livsformer. Mange undersøgelser har vist, at der sker en opkoncentration af næringsstoffer under de store muslingefarme. Det ændrer ikke på det faktum, at muslingerne optager og dermed fjerner rigtig mange næringsstoffer fra det vand, de vokser i. Men helt lokalt kan der være en negativ miljøpåvirkning, der ikke sådan lige lader sig ændre.
Vigtigt at bemærke er det, at Havhøst ikke arbejder med smartfarms. De er udtryk for en industriel tilgang til fødevareproduktion, som ligger langt fra vores fokus på udskalering, lokal forankring, lokale værdikæder og multitrofisk dyrkning. Men smartfarms er nok også en del af virkeligheden, når det kommer til kultivering af muslinger – og derfor er det vigtigt for os at forstå, hvordan sådan en produktion fungerer. Alt andet lige, så vil vi langt foretrække, at muslingerne kommer fra en smartfarm, end at de er høstet fra havbunden med enorme negative følgevirkninger for bundens flora og fauna. Desværre er det ofte sådan, at man kombinerer dyrkning i smartfarms med udlægning på havbunden, hvorfra der så foretages høst – men det er en helt anden historie.
Havhøst er inviteret med til Hvalpsund i forbindelse med projektet Baltic Muppets, der forsøger at udvikle nye teknikker og nye produkter baseret på muslinger. I Sverige deltager virksomheden Ecopelag, der i den svenske Østersø producerer minimuslinger, som omdannes til foder til kæledyr. I Tyskland hedder projektdeltageren Kieler Meeresfarm, hvor man producerer muslinger til menneskers middagstallerkener. Wittrup er den danske deltager.